Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Joh. Flintoe og norsk romantik - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
C. W. Schnitler.
Telemarken og i Hardanger. I Telemarken træffer vi ham
igjen 1832 og 1837. I 1845 er han atter i Indre Sogn og
ialfald 1848 paa Ytre Kroken.
Særlig ser kjendskapet med Gerh. Mun the ut til at ha
hat betydning for Flintoe. Munthe var en mand med utvik
let kunstnerisk interesse og serv en dygtig dilettant. Og hans
prægtige gamle slegtsgaard derinde i Lysterfjorden har nok
været et sted, som stadig har virket tiltrækkende paa Flintoe
og lokket ham opover dalene over fjeldene til Bergens stift.
Det var de tidligste turistfærder i Norge, Flintoe tok del i
paa denne maate. Seiv taler han meget beskedent om de
arbeider, som de resulterte i: «Ved mine Reiseskisser har
jeg især lagt Flid paa det Væsentligste i Prospektet og ladet
mislykkede Biting forblive, da de, som sagt, ikke skulde være
andet end Minde for mig og mine Reisefæller naar vi sam
ledes – altsaa ikke Konstværker .» Han frem
hæver ogsaa motsætningen mellem det gamle 18de aarhun
dredes kunstsyn og det han efterhaanden har erhvervet sig:
« i Kjøbenhavn endnu i dette Aarhundredes Begyndelse
ansaa man det med største Ringeagt at kopiere Naturen i
det Frie ude paa Marken; det betydet Mangel paa Genie—
Poesi selvstændig Konstneropfatning og Skaberaand o. s. v.»
Dette har han seiv vundet utover, men erindringen, atelieret
har naturligvis til syvende og sidst spillet stor rolle ved den
endelige utarbeidelse. Hovedsaken er, at landskapet trods
hans egen beskedenhet er opfattet av et kunstnerøie og
fremstillet med en levende kunstnerisk følelse. Derved kom
mer disse landskaper til at staa høit over det, som før og
samtidig blev malt i Norge. Ti der hadde den rent motivmæssige,
topografiske interesse været det bærende. Trods det ofte effekt
fulde seeneri ogsaa hos Flintoe vidner baade motivernes anlæg
og mangfoldige smaatræk, lysvirkninger, intime naturutsnit
og trægrupper om, at en rent kunstnerisk trang her har været
virksom. Naturen er iagttat, følt, giennemlevet, og netop det
er brutt igjennem, som Steffens savnet saa såart hos sin tids
nordmænd evnen til at gripes av naturens stemning og
smelte sammen med den i dens storhet som i dens ynde,
«saa at de blive fortrolige med Hjemmet og glemme den
skjulte Rædsel».
I mindre grad har Flintoe været forut for sin norske
94
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
