Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Aas: George Bernhard Shaw. Socialismens digter - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L. Aas
«a elever man» ; de morer sig over hans skuespil og alle hans
taler, og han er uhyre populær i London. Dog smiler de alle
forundret, nåar amerikanske, franske, tyske og svenske kritikere
kommer og fortæller dem, at Shaw er den største skikkelse
i moderne engelsk literatur og en fin og dyp tænker.
Bernard Shaws stilling likeoverfor det engelske samfund
har altid været kritiserende. Indignationen har været hans
muse. Han har aldrig i likhet med utenlandske historikere
og sociologer som Ferrero og Gustave Le Bon eller engelske
diglere som Swinburne og Kipling stemt i med nogensomhelst
panegyrik over «havenes dronning». Shaw hører til den
klasse engelske sociologer og tænkere, om hvilke William
James i 1897 (i «Psychological Besearch») bemerket, at de
reagerte mot den utenlandske lovprisning og idealisering av
de angelsaksiske samfundsforbold. Flere av Shaws biografer
og kritikere har i denne forbindelse set ham i sammetihæng
med den store nypuritanske bevægelse. Julius Bab og
Cestre har begge opfattet hans engelske samfundskritik som
en fortsættelse av Carlyle og Ruskins mægtige, puritanske
jeremiade over samtiden. Og de har ret. Bernard Shaw er
en enestaaende kombination av engelsk puritanisme og inter
national moderne socialisme.
Vigtig som dette er, gir det dog ikke et tilstrækkelig
grundlag for en studie over Bernard Shaw. Ethvert forsøk
paa at karakterisere denne forfatter, hvis digtning av «ondskaps
fulde» kritikere er kaldt «derivative», uten at se den i sammen
hæng med hele strømdraget i moderne aandsliv, vil gi et feilagtig
resultat. Om ham kan man med rette bruke Høffdings uttryk
om Nietzsche: Han er «symptomatisk».
Bernard Shaws livsverk maa sees i forbindelse med
den kollektivistiske bevægelse i politik og sociologi, den
Nietzsche-Ibsenske retning i moralen, den Samuel Bullersk
nylamarckianske opposition mot den darwinistisk positivistiske
materialisme og evolutionsfilosofi, den Wagnerske retning i
musikken, impressionismen i malerkunsten og den anti
romantiske sociale retning i literaturen.
Over alt dette kan der i en kort studie som denne kun
kastes streiflys.
108
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
