Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Aas: George Bernhard Shaw. Socialismens digter - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L. Aas
Henley, Bab og Chesterton, kan jeg ikke tinde nogen bedre
karakteristik av dem end Shaws egen: «My novels are very
green things, very carefully written». Det værdifuldeste ved
flere av disse ungdomsromaner er, som saa ofte hos Shaw,
forordene, som her imidlertid er tilføiet senere.
I 1882 kom der en begeistret social reformator fra Amerika
til England. Det var Henry George, forfatteren av den bok.
som Alfred Russel Wallace har betegnet som «det 19de aarh.s
vigtigste verk» «Progress and Poverty». Den ste sep
tember samme aar holdt Henry George den betydningsfulde
tale i «Memorial Hall», som bragte det engelske proletariat
til social bevissthet. Blandt tilhørerne var ogsaa Bernard
Shaw, hvis sociale omvendelse fandt sted den dag l.
Efteråt «the moral passion» var født i Bernard Shaws
sind, tok han straks fat paa at studere socialistiske verker. Han
læste «Progress and Poverty» og begyndte at fordype sig i Karl
Marx’ «Das Kapital» «denne jeremiade mot bourgeoisiet», som
for altid gjorde Shaw til bevisst og aktiv socialist til en mand
«med en mission», som en av hans biografer Henderson
uttrykker det. Han kastet sig øieblikkelig ind i den socia
listiske agitation og kom snart i berøring med alt hvad Eng
land hadde avfremadstræbende radikalisme georgister, «Chri
stian socialists» og «humanitarians». Shaw sluttet venskap
med mænd som presten Stewart Headlam, Joynes, William
Clärke og Henry Sali (Richard Jetferies og James Thomson
d. y.s biograf). James Joynes og Henry Sali kom paa av
gjørende punkter til at paavirke Shaw. Henderson har sikkert
ret, nåar han anser venskapet med disse mænd som spiren
til Shaws sterke Shelley-beundring og den dermed følgende
dype foragt for «the infamy of his habits» («kannibalisme»),
som nu for altid forsvinder. Fra denne tid av er Shaw
vegetarianer, totalist, antirøker, reformdresmand, intens hater
av jagt og sport og meget andet. Hän kom ogsaa i for
bindelse med seriere saa berømte mehnesker som Bradlaugh,
den avdøde parlamentstaler og «fritænker» (en race som be-
1 Shaws egen beretning om dette findes i hans brev av december 1904
til «Progress and Proverty»-mindefesten i New York 190f>.
112
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
