Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Stang: Prostitutionen i Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prostitutionen i Kristiania.
Dobbeltmoralen viser sig tydelig i den maate, statsmyn
digheterne regelmæssig behandler prostitutionen paa. Den
norske straffelov av 20. aug. 1842, som blev avløst av en ny
i 1902, satte i kap. 18 § 26 en straf av fængsel eller i gjen
tagelsestilfælde av strafarbeide i 3 aar for «kvindfolk, som
holde sit legeme tilfals til utugt eller sig i horehus opholde
til utugt at bedrive». Efter kap. 18 § 27 skulde «de, som
holde horehus eller gjøre sig skyldige i rufferi» straffes med
strafarbeide fra 3 til 9 aar.
At disse bestemmelser ikke var egnet til at haandhæves
efter bokstaven, sier sig seiv; men da loven blev git, var man
endog vitende om, at seiv efter den ældre lov, som var endnu
langt strengere, holdtes der ganske aapenlyst horehuser, og
at der i Kristiania fra 1840 og i Bergen fra endnu tidligere
var indført fuldstændig reglementering av den erhvervsmæs
sige utugt. De prostituerte kvinder blev ikke alene indskre
vet i politiets ruller og underkastet lægevisitation 1 a 2 gån
ger om uken, men der var endog utfærdiget et eget regle
ment for deres liv. De skulde bo paa et bestemt av politiet
anvist sted, og hverken flytte eller forlate byen uten politiets
tilladelse. De maatte ikke gaa i de finere gater uten mellem
kl. 8 og 10 fm. og maatte ikke vise sig paa de bedre pladser i
teatrene og overhodet ikke paa konserter. Kun i tiden fra
kl. 10—12 om sommeren og kl. 9—ll om vinteren skulde
de ha lov til at gaa paa gaten «for at søke herrer», og efter
kl. 12 skulde de altid være hjemme. Saaledes hadde man
trods straffeloven ordnet den hele bedrift med arbeidsregle
ment og lukningsvedtægter og hvad der ellers hører til den
moderne sociallovgivning. Kun hvis disse regler blev brutt,
kom straffeloven til anvendelse.
Politiets tjenestemænd niaatte saaledes saa at si daglig
føre kontrol med kvinder, som de visste førte et saadant liv,
at det efter loven var deres pligt at forlange dem tiltalt og
straffet; men efter vedtægten hadde de at se gjennem fingre
med dette og behandle baade gatepikerne og horehusver
terne med saakaldt «konduite», saalænge de holdt sig ved
tægterne efterrettelig. Dette maatte ogsaa gi politiet baade
en magt over og en forbindelse med den professionelle utugt,
som var egnel til at virke i høi grad demoraliserende og
gjøre den hele ordning ganske übetryggende, om det end maa
149
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
