Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Stang: Prostitutionen i Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emil Stang
Dette er sikkert ogsaa den rigtige løsning ; det er gate
trafikken det kan nytte at tænke paa at motarbeide ved straf,
og det er blandt gatepikerne man træffer dem, som det kan
være rimelig at internere eller søke forbedret i tvangsarbeide.
Derimot er det ganske ulogisk at ville straffe og internere
særskilt de helyrkesprostituerte, d. v. s. dem, som udeluk
kende ernærer sig av prostitutionen. Det kan dog ikke være
rimelig at straffe den, som er nødt til at ty til prostitutionen
for at erhverve livsens ophold, men ikke den, som gjør det
bare for at skaffe sig ekstrafortjeneste til brændevin og for
nøielser. En straffetrudsel mot de helyrkesprostituerte alene
vil desuten uvægerlig lede til, at den søkes avverget ved zu
haltervæsen og andre former for økonomisk utnyttelse av den
nødstilstand, loven sætter de prostituerte i.
Vor lovgivnings bestemmelser om prostitutionen er visst
saa gode og effektive som slike lovregler i det hele blir; men
vi skal senere se, at man ikke kan vente megen hjælp av
straffebestemmelser i disse spørsmaal, hvad ogsaa Getz og
straffelovskom missionen var fuldt paa det rene med. Der
imot mangler vi i altfor høi grad de posilive midler til at
motarbeide fristeisen til usedelighet og saavidt mulig ophæve
de sociale og økonomiske forhold, som betinger prostitu
tionen.
Den sanitære side av saken motarbeidelsen av de
veneriske sygdomme gik ved reformen helt over til sund
hetskommissionen og lægerne, som nu behandler de veneri
ske sygdomme efter ganske de samme principper som andre
smitsomme sygdomme. Dette er i og for sig ganske rigtig ;
men man har i ikke ringe grad savnet lovbestemmelser, som
tar sigte særlig paa de veneriske sygdomme.
Sundhetskommissionen hadde ingen anden lov at holde
sig til end de almindelige bestemmelser om epidemiske og
smitsomme sygdomme i sundhetsloven av 16. mai 1860.
Efter denne lovs § 15 kan sundhetskommissionen ved farlige
epidemiske eller smitsomme sygdomme i almindelighet «an
ordne og foranstalte, hvad sygdommens beskaffenhet paa
kræver». Efter §2O skal læger, der faar saadanne sygdomme
under behandling, straks melde dette til sundhetskommissio
nen. Og efter §2l har sundhetskommissionen det i sin magt
at indlægge enhver, som lider av smitsom sygdom, paa of-
154
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
