Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Viljam Olsvig: En forelæsning ved Sorbonne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viljam Olsvig.
hvad var hans foranledning? hvad vilde han opnaa dermed \>
Det er disse spørsmaal som udgjør prof. Marthas lykke
lige idé. En ældre historisk skole (en L. Daae f. eks.) vilde
overfor slige spørsmaal øieblikkelig svare: «Derom kan vi
intet vide; forfatteren er jo død for 1958 aar siden; man har
aldrig fundet et ord derom hverken i den trykte literatur eller
i et eneste arkivdokument.»
Den moderne franske historiker besvarar de spørsmaal
han har stillet sig, paa en saadan maade at enhver almen
dannet kan følge hans bevisførelse med tryghed, beundring
og intellektuel nydelse. Disse Marthas studier vil vel om
ikke lang tid foreligge i bogform. Her kan jeg bare antyde
nogle store hovedtræk: Bogen er skrevet, med hastverk
(précipitation), i vinterhalvaaret 53—52; de 7 aars felttog er
ligesom Kaesars dagbogskommentarer; skriftet er et maskeret
forsvarskrift, i form at et nøgternt referat af de historiske
fakta, hvor forfatterens person træder mest mulig i bag
grunden; det er en advokatorisk apologi, hvor
enkle og klare simplicitas er mesterens literære glorie; det er
rattet til de politiske magthavere i Rom, til selvforsvar mod
hans politiske modstandere som uafladelig angreb ham (f. eks.
Cato i Senatet) som den der var krigens ophav, og den der
holdt krigen gaaende for at styrke sin egen soldatermagt
mod den lovlige regjering i Rom 1.
Det er en nydelse at følge den franske forsker mens han
gjennemgaar skriftet og led for led demaskerer Kaesars apolo
getiske procedure. I dette enkle historiske referat af de syv
aars felttog, som begynder ved Genfersjøen, gaar til Rhin
landene, Nederlandene, til Bretagne og Vestfrankrig, lige til
Bretland, framstiller Kaesar sig ved enhver enkelt anledning
som den uskyldige, som fri for ethvert ansvar for et nyt
felttog eller for krigens gjenopblussen. Men ien stil hvor
aldrig et apologetisk ord kan vække mistanke om en apologi.
Il n’étale pas I’apologie, il faut la chercher, mais une fois
observée, trouvée, on en est frappé å chaque pas. Jamais
un mot ne trahit pas I’apologiste. Mais tous les mots, toutes
les phrases sont la pour prouver at det aldrig var ham
som vilde ha krigen, at denne hver gang blev ham paa
tvunget mod hans vilje.
1 Sml. Holberg i 1726: inimici mei qui in patria absenti insidias struerent.
178
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
