Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Viljam Olsvig: En forelæsning ved Sorbonne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viljam Olsvig.
En forelæsning ved Sorbonne.
Prof. Marthas opdagelse af denne Kaesars politiske apolo
gier ikke alene sprænger den forstenede historiske tradition
om den romerske erobring af de vidstrakte galliske lande,
men stiller dette vigtige kapitel af Europas historie og dets
mægtige hovedtigur, grundlæggeren af det romerske keiser
rige i nye synsvinkler af betydelig rækkevidde. Det nye
tegn paa den luvslidte gamle folkebog Bellum Gallicum vil
derfor vække opmerksomhed i alle civiliserede lande. Det
har desuden en særlig interesse for det norske publikum.
Vi har nemlig hävt nøiagtig et lignende fænomen inden vor
historiske forskning. Vört emne heder L. Holberg, den for
stenede tradition gjælder Holbergs saakaldte Første Levnets
brev. I de siste tyve aar har derom staaet en strid, som
desværre har været mindre præget af videnskabelig diskus
sion end af den politiske kulturkamp. Det som fremkaldte
det nye norske syn paa Holbergs Levnetsbrev, var den hel
dige idé at vedkommende stilled sig de samme spørsmaal,
som vi nu ser stillet af den franske forsker overfor Cæsar
og hans kildeskrift til den franske fædrelandshistorie. Nemlig:
Paa hvilket tidspunkt skrev Holberg sit Brev? (Svar: straks
efter sin tilbagekomst 1726 fra Paris). Under hvilke omstæn
digheder? Hvad foranlediged ham til at begaa dette «gaade
fulde» skrift? Hvad vilde han opnaa dermed? Hvorledes
har han gjennemført sin hensigt dermed? Besvarelsen af
alle disse spørsmaal var af den norske Holbergforsker an
tydet allerede i 1895; derefter har han forelagt selve doku
mentet (1902); videre studeret tidsomstændighederne (1903,
Forstudier); derefter skriftets historiske skjæbne (1904, Om
Holbergs Selvbiografi); og selve skriftets ydre og indre eien
dommeligheder (1905, Om Epistola). Og da den forstenede
Kjøbenhavnske traditions talsmænd fremdeles søgte at afvise
de nye synsvinkler som «fikse ideer og vilde teorier», har
vedkommende vist deres praktiske rækkevidde, i forholdet
mellem Holbergs Livshistorie og hans selvbiografi af 1726,
ved at stille «Epistola» i gaasøine, i en historisk behandling
af de to første afsnit af Holbergs Livshistorie.
179
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
