Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tryggve Andersen: Verdens herre og mester - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VERDENS HERRE OG MESTER.
« oe da opstiger her en stor Ælendighed,
aaar baade Mand oe Quinde, Børn oe Tiunde,
Gamle oe Unge mue tillige ligge til Sengs aff
den Siugdom oe ingen kand hielpe den anden,
oe de übefængte skye de Siuge ligesom Døden
selff. »
Lucas Debes: Færoæ et Fceroa reserata. 1673.
Ulykken kom over bygden, da det skulde til at høstes.
Det var alt blit stilt og tomt for fugl paa nessene, men
ute paa havneholmen holdt ærfuglene til med ungerne sine,
og i godveiret, som traf ind just ved det leitet, svam den
hjemmeglad i sundet og sanket føden og trivdes.
Paa ytterste sørenden av øen laa bygden, rundt en bred
vik mellem styrtbratte nes. En lav, naken holme tok av for
havet og skafFet en slags havn, endda sjøen kunde bryte over
den, saa sundet kom i et eneste kokende kav. Drugt
hundre skridt fra stranden var naustene reist; tangraket viste,
at saa langt skulde baatene trækkes, vilde én vite dem klar
av brændingen. Ovenfor naustene spredte sig gaardenes
klynger av smaa, torvtækte hus; væggene deres var skjermet
ved mur av jord og sten. Og bak husraden stod kirken.
Den ogsaa var torvtækt; taarn hadde den ikke, og taket var
tynget med svære heller og fæstet med tykke rep, og slik
hadde det støtt været. Men stormen hadde revet det i mands
minde.
Bøen steg grøn og frodig op til et trängt skar i nord;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
