Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Vore utsigter til krig og i krig - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Samtiden. 1914.
Vore utsigter til krig og i krig.
som svensk vasal i unionen. Nu heter det : «klartseende
svensker er fuldt paa det rene med at seiv om Rusland gaar
utenom Sverige til Finmarken, saa gjælder det ikke bare
Norges, men Sveriges dyreste livsinteresser.»
Naar vi omsider er kommet saa langt at begge frænde
folk paa den Skandinaviske Halvø har faat klar forstaaelse
av at det er i den enes egen interesse at det andet utvikler
sin forsvarskraft i fuldeste maal, av at det er en fælles livs
interesse at verge begges omraade, begges uavhængighet, skulde
det ikke være mulig at det igjen kan tapes av sigte. Et f rit-,
übetinget samhold likeoverfor et angrep paa
vor halvø er nat ur betin get, er en fælles livsin
teresse og gir derfor også a en übetinget t r yghet
i det indbyrdes forhold he ref ter.
Det vi har at gaa efter nåar vi skal dømme om utsig
terne til at et saadant angrep paa halvøen utenfra vil komme,
er som sagt udelukkende det brutale «interessepolitiske»:
hvad fordel kan en av stormagterne omkring os kunne
vinde ved at komme i besiddelse av skandinavisk omraade?
For magter vi er skilt fra ved sjøen, kan det ikke bli
tale om andet end kystomraade, havner. Spørsmaalet kom
paa dagsordenen paa en meget sensationel maate i 1911, da
keiseren opholdt sig med størstedelen av den tyske orlogs
flaate ved Norges kyst, mens den engelske flaate samtidig
manøvrerte i Nordsjøen. Der hadde hersket en meget sterk
spænding mellem de to stormagter, siden England fandt sit
overherredømme paa sjøen truet ved den uventede raske
flaateutvikling i Tyskland, og tariff reformers samtidig op
skræmte opinionen med den engelske industris undergang.
Spændingen har git sig betydelig i senere tid, siden panikken
i England har tapt sig paa begge hold, der er endog gode
tegn paa utjevning. Men den mulighet at kampen om herre
dømmet paa havet kunde bli utkjæmpet mellem de to magter
i Nordsjøen, reiser ihvertfald spørsmaalet om nogen av dem
vilde ha interesse av at skaffe sig en maritim basis ved
Norges kyst.
At det under visse forhold virkelig kunde være en fordel
saavel for England som for Tyskland, maa vel indrømmes.
Men nogen egentlig væsentlig fordel, nogen livsbetingelse kan
205
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
