Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hanna Castberg von der Lippe: Eilert Sundts studier av norsk folkeliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EILERT SUNDTS STUDIER AV NORSK
FOLKELIV.
Det er neppe for meget at nævne Eilert Sundt som en av
de eiendommeligste mænd i vort land i de ti aar, som
fulgte efter Henrik Wergelands død. Han var den eneste,
som, foruten den forrettende prest, blev git adgang til at tale
ved Wergelands grav, og han blev den, som først tok op det
arbeide for en bedring av arbeiderklassens kaar, som Henrik
Wergeland hadde begyndt og saa utrættelig hadde fortsat
gjennem mange aar.
For begge disse mænd stod arbeiderklassens løftelse i
økonomisk, sedelig og intellektuel henseende som en av de
uundgaaeligste veie henimot et sterkt og aandelig frigjort
Norge. Derfor stiftet Eilert Sundt Kristiania Arbeidersam
fund, og i en lang aarrække brukte han sin tid og sine kræfter
til et i sit slags høist eiendommelig studium av de «lavere»
folkeklassers livs- og arbeidsforhold i vort land.
Han begyndte som bekjendt med taterne.
Fra 1845 var han i nogen aar lærer ved en søndagsskole
ved Kristiania tugthus, og her blev han for første gang siden
sin barndom stillet ansigt til ansigt med taterne, denne for
hans erindring «saa uhyggelige slegt, sortsmuskede, fremmed
agtige, mistroiske og fordægtige folk», og litt efter litt hilde
des han i en sær interesse, saa fortæller han seiv, for «denne
forvildede, vanartede, og elendige slegt», mens han mindedes
et vældig fanteslagsmaal, han med gru hadde set som gut
hjemme i Farsund.
Taterne var med sit paalrængende vagabondliv og sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
