Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hanna Castberg von der Lippe: Eilert Sundts studier av norsk folkeliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hanna Castberg von der Lippe.
og ulykken stak altsaa deri, at de stod saa langt tilbage i
øvelse, i indsigt, i tænkeevne. Dette ord trængte saaledes igjen
nem, at amtsformandsskaberne i Romsdals, Søndre og Nordre
Bergenhus amter i 1864 forenede sig om i fællesskab at ud
sætte en prisopgave for et skrift, som gav en beskrivelse over
det kvindelige stel i disse egne, og som angav middel til at
faa rettet paa dets misligheder.»
Eilert Sundt skrev «Renlighedsstellet» som en besvarelse
av denne prisopgave.
Hans samtid fandt i den en skildring, der var for sterkt
farvet av hans velvillige syn paa den norske «almuesmand»,
særlig paa kvinderne, hvis forsvarer han altid var.
Han kjendte anklagen og møtte den med ord, der vid
ner om hans varme følelse for land og folk.
«Sig ikke længer om mit forfatterskab, at jeg dømmer
saa mildt om almuen og gjør mig flid for at tildække dens
brøst og fremdrage, hvad der taler til dens undskyldning!
I denne min bog fremfor i nogen af mine tidligere har jeg
været mig bevidst, at jeg staar foran -et tusindaarigt folkeliv.
Dette har noget i sig af selve naturens selvstændighed og
kraft, og jeg mener, det beder ikke om skaansel, men for
langer at blive forstaaet.
«Andre have skrevet tynde hefter om, hvad almuen for
sømmelig undlader at gjøre i denne del af det huslige stel
jeg har skrevet en hel bog om, hvad almuen beflitter sig
paa og virkelig gjør.
«Andre have klaget over ustellet, over mislighederne i stel
let jeg har stræbt at fatte og fremstille stellet seiv.»
Han hadde ret. Tusen ting, man før ikke kjendte til,
har han draget frem fra folkelivets dyp, og hans grundige
undersøkelser har skapt forstaaelse og respekt for folkets
levevis hos mange, som ellers stod forstaaelsesløse og uten
kjendskap overfor livet blandt smaakaarsfolk.
Der klinger imidlertid ofte gjennem boken en undskyl
dende tone, som muligens nok kunde vække forestillinger,
som hverken Eilert Sundt seiv eller andre med ham kunde
ønske. Man kunde av «Renlighedsstellet» faa det behagelige
indtryk, at rensligheten stod, om ikke netop høit, saa dog
saa høit, som man i det hele kunde forlange, og det kunde
224
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
