Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Woxen: Fra verdenspolitikkens brændpunkter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra verdenspolitikkens brændpunkter.
Maa Tyskland regne med, at Rumænien svigter triple
alliancen, er imidlertid dets militære stilling blit i høi grad
forværret, seiv om Habsburgermonarkiet endnu skulde holde
sammen nogen tid. Dette vilde da bli nødt til at rette en
væsentlig del av sin styrke mot Serbien og Rumænien. Det
vilde i hvert fald ikke kunne rette noget angrep paa Rusland,
som saaledes vilde faa anledning til at sætte størstedelen av
sin styrke ind paa Tyskland. Og jo mer tiden faar arbeide
for Rusland, jo mer det faar utviklet sin verdensmagt, desto
mer overhængende blir faren for Tyskland. Det er derfor
ikke underlig, at den tanke kan vinde fotfæste der, at man
med et overraskende og vældig slag bør knuse motstande
ren, endnu mens det er tid. Den samme tanke har jo
været aapent diskutert i Kngland. Men der vil den ikke
kunne slaa rot: det er dog i nogen utstrækning folket seiv,
som regjerer der, og det engelske folk er ikke noget krigs
folk. Det parlamentariske system egner sig desuten ikke til
raske beslutninger.
Tyskland derimot regjeres av en liten kreds, som er
militært opdraget, og i krigen ser et gode. Det brede tyske
folk er ogsaa militært opdraget, og opfatningen av krigen som
et gode læres ogsaa der i store kredser. Dertil kommer, at
den kreds, som regjerer i Tyskland, snart nok kan se sin
egen interesse i at samle massens interesse i en saadan
defensiv angrepskrig. Og for muligheten av, at en saadan
ogsaa vil kunne vinde folkets tilslutning, maa man for
uten folkets militære opdragelse lægge merke til en ting,
som skiller Tyskland fra England: mens det sidste land har
naadd til det punkt, at det væsentlig utnytter og forsvarer
sine erhvervede goder, er Tyskland endnu et land paa marsj
fremover. Det har angrepsviljen i sig.
Dette er en av de realiteter, som gir Kölnisches artikel
dens betydning, og som viser, at det ikke bare er sensations
snak, nåar det sies, at sverdet hænger over vore hoder.
Det er Tysklands truede stilling. Det er imidlertid ikke
243
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
