Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Det store i 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvdan Kont.
efter at kunne forelægge Os, til Vor Stadfæstelse, et Forslag
til en Constitution, der svarer til Eders Rehov, og beskytter
Eders Lykke. 1 Forveyen garantere Vi Eder, at Grund
volden til denne Constitution skal lægges paa de tvende
skiønneste Rettigheder, et frit og bravt Folk bør have
National-Representation og Reskattnings-Rettighed.»
Det var netop det det gjorde. Det vilde ikke bare nøies
med visse borgerrettigheter, visse friheter. Det vilde seiv helt
og fullt raa for innholdet av dem, og det vilde ha sikkerhet
for at det altid kunde ændre og utvide dem efter eget behov
og eget tykke. Det kjente sig som det hette i regentens
aapne brev av 19de februar «gjengivet et frit og uafhæn
gigt Folks fulde Ret til, seiv at bestemme sin Regjerings
forfatning». Det vilde ikke bare innlevere et forslag til
kongelig stadfæstelse.
Derfor skrev østlandsbønderne, i et par innlægg til Riks
församlingen som tydelig er utsprunget av en virkelig agita
sjon: «Hvad Navn Norge gives, enten Republik eller Monar
chie, benegtes Souverainiteten.» Det er kongssuveræniteten,
enevældet, dette er rettet imot. Og i det grunnlovs-utkast
som konstitusjons-komitéen paa Eidsvoll bygde paa, det
som var forfattet av lektor Adle r og komiteens formann
sorenskriver Falsen, der stod det uttrykkelig at «Souve
raineteten er hos Folket», «Folket kan ikke forpligtes ved
andre Love end dem, som det, ved sine frit valgte Repræsen
tanter, har givet sig seiv».
Efter slike prinsipper blev grunnloven formet. Alle ut
kast og forslag som stred imot dem, blev übønhørlig avvist.
«Vi have,» saaledes uttalte Riksförsamlingen sig den 17de mai
i sin følgeskrivelse med grunnloven til den nyvalgte konge,
«søgt at fordele den souveraine Magt saaledes, at Lovgivnin
gen nedlægges i Folkets, og den udøvende Magt i Kongens
Haaud.» Det vil sige: kongen fik retten til aa iverksætte det
som folket besluttet. Forfat ningen kallte sig seiv «indskræn
ket monarkisk», som om monarkiet var grunnlaget. Men
ordene var laant fra den spanske grunnlov av 1812, som
konsekvent gjennemførte folkesuveræniteten. Og konstitutions
komitéen vilde ikke vite av noget annet kongelig veto enn et
Kunde det norske folket ønske sig mer?
254
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
