Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes V.Jensen: Hilsen til Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hilsen til Norge.
historien har virket med en indre dimension, som fylder
mere, i mellemtiden. Det gamle Tingvalla-selskab af den
uhyggelige navnkundighed eksisterer ikke mere, «Norge», et
af linjens tristeste skibe, som en del mennesker paa begge
sider af Atlanterhavet vel endnu bevarer ukære minder om,
og som i sin tid fragtede mange haabefulde og haabløse
skæbner frem og tilbage mellem og Amerika, i en
tid som endnu var mærket af udvandringens romantik og
ikke lidt af dens værste prosa, «Norge» hviler nu paa hav
sens bund ud for Rockall. Jeg vil ikke hente symbol af den
gamle fæle kasses navn, der var ingen anden symbol deri,
end at en fase i Europas almindelige moderne folkevandrings
historie, emigranttiden, ogsaa for Norges vedkommende her
stedtes til hvile. Nu «emigrerer» man ikke, man deler sin
opmærksomhed mellem flere lande paa en gang. Tingvalla
selskabet er for Danmarks vedkommende afløst af nye tids
mæssige skibe, og Norge har faaet sin egen Amerika-linje.
Man kan være hjem me ogsaa paa rejse nu.
Anderledes var det i en nu gråa oldtid, da bl. a. «Hekla»,
en a f de gamle komfortløse Tingvalla-baade besørgede den
skandinaviske trafik; nu tjener den formodentlig som udran
geret kreaturbaad et eller andet sted paa Sydamerikakysten,
hvis den ikke er hugget op som gammelt jern. Jeg vendte
hjem fra Amerika med den en gang sidst i halvfemserne, og
saadan som jeg kom til at se Norge ved den lejlighed, fra
søen, med øiet tempereret af Amerika, hverken som dansk,
norsk eller svensk og heller ikke fra noget historisk end sige
politisk synspunkt, men lige ud livad det var, Norge duk
kende op af havet, Norge som en stor og skøn virkelighed,
det stod enhver frit for at rejse ind i, saadan har jeg set
Norge siden.
.leg har aldrig nogensinde kunnet glemme den religiøse
og krigerske andagt, hvormed norske bønder hilsede deres
fædreland, da vi fik de første klipper i sigte ud for Lister.
Det var mellemdækket der kom op, kahytten forholdt sig
tavs. Folk ovre fra de norske settlementer i svære bjørne
skindspelse med det lodne ndad og kabndser paa hovedet: der
var i stilhed, af sig seiv som nåar noget samler sig i naturen,
bleven en skare af dem oppe paa forskibet, en uvejrssky, for
de saa skumle og tavse ud, og pludselig begyndte den at give
273
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
