Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tryggve Andersen: Verdens herre og mester - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens herre og mester.
i sengen og hadde bedt kveldsbønnen sin og takket Vorherre,
fordi han hadde git hende forsvar og magt til at tæmme
bygdefolkets vondskap, foldet hun hænderne under nakken,
og søvnør strakte hun sig, og det rislet glad trygsel igjennem
hende. Det var likevel godt, hun hadde været ute for at
lye . . Gabriel og Rakel og Jon, hun saa dem indfor glas
stuens rute staa der og slage og tælle dalere og kysses ta
sig i vare skulde de, hun hadde forsvar og hevn de hadde
stjaalet, og det blev slemmere end ulovlig handel
Katten stiltret til sengen, blikket grønblankt paa hende,
lét i sig, hoppet op og la sig ved føtterne hendes og mol.
. . . Det luebrændte ikke længer paa aaren. Torvgloen
smuldret, blev dækket av brun rust og gav ikke mer varme.
Og fra ljoren trak det isnende. Men farmoren kjendte
det ikke.
I sjælekval hadde hun ropt til sønnen, at datter hans
snart blev alene i den yderste nød,, for hun seiv hadde faat
dødsbud denne natten. Saa meget hadde hun samlet av
drømmen sin, at den var tegn til hende fra verdens herre og
mester. Og svalerne hadde været hans forvarsel
En stund var det, som rak hun sønnen ; men ikke
kunde hun tyde det, han svarte, og kraften til at holde ham
fast svigtet. Hun gled fra ham, i fortvilelse uten naade.
Hun slos med fortvilelsen, og hun tlygtet fra den og
hadde ikke bedre tililugt end sine egne tanker. Hun tarvte
ikke prøve, saa litet de dugde ofte hadde farmoren det
prøvd men ly var der bak dem; én kunde dølge sig for
det værste, mens én tænkte.
. . Hevn hadde Maria talt om, hevn og forsvar. Uvettig
tale var det. De blev for svake til at verge sig og hevne sig.
Fik de vilje til det, lakket det mot enden med dem begge ;
bygden maatte raa med dem Aaja, tok døden dem
samstundes, skulde hun ikke grue for den. To svaler var
det, som fløi til huset, men et varsel var ikke saa nøie at
stole paa. Og aldrig kunde Maria bli alene paa gaarden og
leve ; de vilde være efter stakkaren og pine hende, saa nag
gjorde føden til gift i munden og hat fordærvet sjælen . .
Og solgte hun gaarden og satte bo i en anden bygd, hang
309
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
