Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Alb. Johnsen: Det norske kongedømme i unionstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oscar Alb. Johnsen.
dronning Margrethe forenede alle tre riker under sit scepter
og konsekvent søkte at regjere dem som et utvidet Danmark.
Dronning Margrethe og de nærmest efter hende følgende
unionskonger forsømte ikke alene sine pligter som Norges
regenter, de stillet sig likefrem fiendtlig mot rikets politiske
selvstændighet. Med hele den magt, som Norges forfatning
la i kongedømmets haand, arbeidet de paa at reducere landet
fra en selvstændig stat til en provins av Danmark. De lot
hirden og centralembedsverket forfalde, drog rikets segl til
Kjøbenhavn, forsømte, tildels systematisk, forsvaret, lovgiv
ningen og rettens pleie, regjerte fra et fremmed land uten at
sammenkalde rikets gode mænd, trak statens indtægter ut av
landet og brukte dem til rent personlige eller rent danske
formaal, lot opkræve ulovlige skatter, pantsatte norske len og
provinser og søkte at indtrænge fremmede som høvedsmænd
paa rikets slotte og eliers i dets høieste geistlige og verdslige
embeder. Endog Norges handelsinteresser opofret de første
unionskonger for at skaffe sig hanseaternes støtte i saker,
som var Norge uvedkommende. Dronning Margrethe hadde
git eksemplet, og hendes efterfølgere fulgte i hendes spor. I
det hele arbeidet de første unionskonger efter samme system
paa at indføre dansk vælde i Norge, og nåar dette lykkedes
i den grad, som det virkelig gjorde, saa var dette ingenlunde
nogen nødvendig følge av Danmarks økonomiske og politiske
overvegt, og endnu mindre skyldtes det nogen høiere kultur
hos det danske folk, det skyldtes i første række unionskon
gerne og Norges forfatning, som la en saa overordentlig magt
fylde i kongedømmets haand.
Naar nordmændene i den grad som skedd laa under for
dette angrep, har man fornemmelig søkt grunden til det i en
sløv og kritikløs vedhængen ved gamle former, i en «stiv og
blind juridisk konservatisme», som satte den nøie overholdelse
av arvelovens trinfølge over ethvert andet hensyn, endog hen
synet til landets ære og velfærd. Nu er det ganske vist no
gen sandhet i dette. Norges tidligere historie gjorde det
naturlig, at kongstanken sat dypt i folkets sind; men maner
efter min opfatning gaat altfor vidt i skildringen av dets
blinde konservatisme og endog uvidenhet om de simpleste for
fatningsforhold. Jeg tror i mit foredrag paa andet norske
324
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
