Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Alb. Johnsen: Det norske kongedømme i unionstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oscar Alb. Johnsen.
handle med bønderne for at indhente deres samtykke til for
andringer vedrørende administrationen, lovgivningen eller be
skatningen. I det hele indleder Kristian lIFs regjering en ny
tid i forholdet mellem unionskongedømmet og de norske
bønder. Den tidligere krigstilstand avløses efterhaanden av
et gjensidig tillidsforhold. Grunden til denne svingning kan
dog ikke alene søkes i Kristian lIFs klokskap, hans sindige,
forsigtige karakter, den ligger dypere, ja var i virkeligheten
eti naturlig følge av den nye stilling Norge var indtraadt i
ved denne konges tronbestigelse. Stillingen var nemlig nu
den, at unionskongen ikke længer hadde nogen særlig norsk
myndighet at frygte eller bekjæmpe. Et forsøk, som norske
adelsmænd og lagmænd gjorde under hyldningen 1548 paa at
træde i riksraadets sted ved skattebevilgning og i lovgivnings
saker, blev avvist og ikke gjentat senere. De myndigheter i
Norge, som det nu gjaldt for unionskongerne at kontrollere,
var de danske lensherrer, som, hver i sit len, utøvet omtrent
al kongelig magt. I mistilliden til disse mægtige lensmænd
og til embedsmændene i det hele møttes kongen med de nor
ske bønder. Fra Kristian lIFs tid blir det da ogsaa langt
mere almindelig end tidligere, at almuen i Norge fremlægger
sine klager og krav for kongen personlig gjennem egne, frit
valgte fuldmægtige. Overfor disse henvendelser fra almuens
side indtok Kristian lIFs og hans efterfølger Fredrik IFs
regjeringer en omtrent uforanderlig velvillig holdning. For
dem blev nemlig bøndernes petitioner et velkomment middel
til at kontrollere den danske adels styre i Norge, og deres
hyppighet og indhold viser, at den kontrol de paa denne maate
kunde utøve, ikke har været ringe. Men rigtignok var den i høi
grad egnet til at svække den stedlige øvrighets autoritet. Det
hændte f. eks. ikke sjelden, at bønderne ignorerte lensher
rernes eller bispernes anordninger i haab om, at det skulde
lykkes dem ved utsendte fuldmægtige at faa kongens sam
tykke til en anden ordning. I længden var jo en saadan
tilstand uholdbar, og allerede Kristian IV satte bestemte græn
ser for almuens petitionsret, men denne er i det 16de aar
hundrede aldeles übegrænset, og dens hyppige benyttelse
under Kristian 111 og Fredrik II er et av de mest karak-
328
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
