Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Alb. Johnsen: Det norske kongedømme i unionstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det norske kongedømme i unionstiden.
teristiske uttryk for tilnærmelsen mellem unionskongedømmet
og den norske bondestand.
Den gjensidige frygt for embedsmændenes overgrep var
ikke den eneste aarsak til denne tilnærmelse. Byernes og
bynæringernes fremvekst skapte et nyt socialt motsætnings
forhold mellem bønderne og borgerstanden, som i den senere
middelalder næsten ikke hadde været merkbart, og dette mot
sætningsforhold til borgerne bragte likeledes bønderne til at
søke støtte hos kongen. Bybefolkningen paa sin side førte en
tre- eller firesidig kamp, nemlig ikke alene med bønder og
embedsmænd, men ogsaa med de fremmede kjøbmænd, hvor
til endnu kom den indbyrdes strid byerne imellem. Ogsaa
i denne kamp blev kongen den selvskrevne opmand og leder.
Saaledes vendes folkets blik paa land og i by atter med tillid
mot kongemagten, og det maa indrømmes, at denne fra
Kristian lll’s tid i vigtige henseender gjør sig fortjent til fol
kets tillid. Dens holdning var gjennemgaaende velvillig, human
og forstandig. Og den stræben efter at ophjælpe landets næ
ringsveier, som spores allerede under kong Hans og Kristian
11, blev fra Kristian lll’s tid endnu mere fremtrædende og
fører nu efterhaanden til vigtige positive resultater. I det hele
skyldes den økede interesse for Norge, som unionskongerne
i det 16de aarhundrede viste, ikke bare den ændrede politiske
stilling eller kongernes personlige egenskaper, den hænger
ogsaa paa det nøieste sammen med den økonomiske utvikling
i Norge, særlig trælast- og fiskeeksportens voksende omfang,
som gjennem tolden skapte kongedømmet en ny og stadig
voksende indtægtskilde. Norge fik som følge av dette større
betydning for unionskongedømmet end før, og de forandrede
forhold i Norden, Sveriges uttrædelse av unionen og stigende
magtutvikling, skulde snart tvinge det til reformer, ikke alene
av økonomisk, men ogsaa av militær og politisk art.
Den ordning av styrelsen Kristian 111 hadde istandbragt,
forældedes hurtig i løpet av 16de og 17de aarhundrede. Den
hadde sine forutsætninger tilbake i den ældre unionstid og
gjorde Norge, om ikke til en provins av Danmark, saa dog
til et slags lydrike under dette land. Tyngdepunktet i Norges
styrelse laa jo efter 1537 helt og holdent i hovedlenene. Gjen
nem lensvæsenet behersket den danske adel derfor saa godt
329
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
