Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Alb. Johnsen: Det norske kongedømme i unionstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oscar Alb. Johnsen.
som hele administrationen, den militære og den civile. Det
danske riksraads valg av konge var bindende ikke alene for
Danmark, men ogsaa for Norge, og dette blev, som bekjendt,
endog slaat fast ved Kristian IVs norske lov 1604, hvor det
heter, at «hvilken Herre og fyrste Danmarks rigis raad, adel
og stænder kaare til Danmarks rigis konning, den skal og
være konning i Norge». Og ved utskrivningen av overordent
lige skatter, som var forbudt i Norges gamle love, indhentet
kongen regelmæssig det danske riksraads samtykke. Det var
først, da dette ikke længer vaaget at ta ansvaret for den stadig
voksende skattebyrde i begge riker, at man henvendte sig og
saa til stænderne.
Saalænge Danmark übetinget var den mægtigste stat i
Norden, Sverige svakt og splittet, Norge politisk avmægtig og
materielt avkræftet, kunde denne ordning la sig opretholde;
men disse forutsætninger ophørte i det 16de og 17de aarhun
drede efterhaanden at eksistere. Sveriges fremgang truet mere
og mere Danmarks gamle overmagt i Norden for endelig
helt at omstyrte den, og samtidig mindskét Norges materielle
vekst dets faktiske overvegt inden unionen. Unionskonge
dømmet ser sig nødt til at utnytte Norges ressourcer bedre
end før og tvinges derved ind paa reformer, ikke alene av
økonomisk, men ogsaa av militær og politisk art, som stat
holderskapets oprettelse, indkaldelsen av riksstænderne og
organisationen av en norsk hær. Utviklingen av tre høiere
stænder, adel, geistlighet og borgere, fik i denne forbindelse
stor betydning; ti dels fandt de almene landsinteresser i dem
paany talsmænd, dels fandt kongedømmet hos dem den støtte
det trængte for at overvinde bøndernes motstand mot alt nyt,
særskilt mot alle nye byrder. Den übetinget vigtigste reform
i dette tidsrum, hærens oprettelse, skedde ’under sterk mot
stand fra bønderne, men under varm tilslutning fra de høiere
klasser, som i denne sak viste en ikke ringe oifervillighet.
Hæren var fra første stund av en selvstændig, hele landet
omfattende institution med egen finansforvaltning og egne
officerer. Den gjorde de adelige lensherrers militære myn
dighet omtrent betydningsløs og £JåV til gjengjæld kongedøm
met et nyt, vældig magtmiddet i hænde. At der ’f dette laa
en virkelig fare for det danske adelsvælde i Norge, viste sig
330
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
