Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Alb. Johnsen: Det norske kongedømme i unionstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oscar Alb. Johnsen.
fremdrevet ved den tidligere utvikling i Norge og ved de
utenrikspolitiske begivenheter.
Det gik ikke helt, som man i Norge hadde tænkt sig og
ønsket, det var neppe egnet til at vække glæde blandt nord
mændene, at kongen ikke nøiet sig med at styrte riksraadet
og tilegne sig arveretten, men ogsaa satte stænderne, deres
privilegier og rettigheter helt ut av spillet. Flere av de vig
tigste av de krav stænderne hadde opstillet, blev der over
hodet ikke tat noget hensyn til, og de kunde senere ikke
engang fremføres. Universitetskravet f. eks., fremsat første
gang paa stændermøtet i Kristiania i august 1661, blev ved
enevældets indførelse bragt til taushet for mere end hundrede
aar ! Og de reformer som giennemførtes, saa vigtige de end
var, de var alle i mere eller mindre grad præget av det enevæl
dige unionskongedømmes naturlige trang til centralisation om
kongens residens og til amalgamation av begge rikers styrelse.
Den øver ste administrationsmyndighet, kollegierne og kon
seillet, blev, som bekjendt, fælles for begge riker, det nye
embedsverk fyldtes, særlig paa de høiere trin, med fremmede
i langt høiere grad, end det var nødvendig. Og i den nye
lovbok Kristian V utgav, hadde uniformitetskravet ledet til
optagelse av dansk ret i en ganske uforsvarlig stor utstræk
ning.
Dog var der omraader, hvor enevældet vek tilbake for
ethvert forsøk paa samrøring av begge rikers forhold og
tvertimot med sine magtmidler fremmet en utvikling, som
førte bort fra det ellers saa sterkt attraadde fællesskap. Dette
gjælder især dets styrelse av hær- og landboforholdene. Ved
Sehesteds fald i 1651 faldt vistnok alle bevilgninger til hæren
for en tid væk; men efter erfaringerne i krigene 1657—60
ofret Fredrik 111 100000 rdl. aarlig til det norske forsvar, og
de nærmest følgende unionskonger fordobiet og llerdoblet
denne sum, indtil den naadde og overskred det høieste beløp
Sehested nogensinde hadde foreslaat. Saaledes blev hæren
av enevoldskongerne forøket og fuldkommengjort, og den
förblev stedse en helt selvstændig institution, paa det nøieste
knyttet til Norge og den norske bondestand, som stillet dens
mandskap og ogsaa ellers bar hovedbyrden ved dens under
hold.
332
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
