- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femogtyvende aargang. 1914 /
364

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Gloria victis!

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Chr. Collin.
i den kunstneriske kamp for tilværelsen. Iliaden, som ikke
ender med Ilions fald, drev alle andre digte om Troerkrigen ned
i forglemmelsen. Ikke alene den seirende overkonge, Aga
memnon, men selve Achilleus, den gudinde-baarne og den
sterkeste av alle helte, er av digteren betragtet med kritik.
Sit væsens fulde høide nåar Achilleus ikke i den seierrike
tvekamp med Hektor, men i sin overvindelse av sig seiv.
Sterkest er han der, hvor han løfter sin faldne fiendes lik op
paa baaren og reiser op den bønfaldende far, av medynk med
hans hvite håar og skjeg. Og skjønt digteren øiensynlig hadde
begyndt paa sit kjæmpemæssige verk med den tanke at gjøre
Achilleus til digtets helt, er det dog hans motstander, fædre
landsforsvareren Hektor, som er skildret med den dypeste
sympati. Det mest gripende optrin i hele digtet er Hektors
avsked med sin hustru og lille gut. Det rører os, som om
det var skrevet igaar, av en Tolstoi eller Bjørnson. Det er
billedet av en avsked som den, hundretusener eller millioner
av unge krigere i denne lid har tat med hustru og barn. Og
det er i disse dage værd at erindre, at av alle krigsbilleder
fra den tid, da hellenerne var begyndt at trænge seierrik frem
langs Middelhavets kyster, er det intet, som for grækerne
seiv stod saa glansfuldt som billedet av Hektor, den i krig
underlegne forsvarer av en by, hvis fald og forferdelige øde
læggelse han forutsaa. Hele det vældige krigsdigt ender saa
ledes med et «ære være ogsaa de overvundne!»
Værd at erindre i en tid, da vi er tilbøielige til alene at
beundre den seierrike styrke, er det ogsaa, at Shakespeare,
germanernes største digter, ikke kunde læse om Ilions beleiring
og fald og Achilleus’s grumhet uten at føle en likefrem avsky
overfor denne helt og en lidenskabelig trang til at ta parti
for de overvundne. I skuespillet «Troilus og Cressida» er
det Hektors skikkelse, som lyser over alle andre, en ridder
uten frygt og daddel. Delvis fulgte Shakespeare den antike
og middelalderlige overlevering, som i det store og hele tok
parti for troerne, de overvundne. Allerede i Odysseen hører
vi om hvad de med rikt bytte belæssede erobrere av Troja
maatte lide paa hjemveien, eller efter hjemkomsten, paa
grund av gudernes vrede. Efter digtene om Ilions beleiring
og fald fulgte en række av hjemkomst-digte («Nostoi»), som for
en stor del fortalte om den nemesis, som ventet erobrerne.
364

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:27:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1914/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free