Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Gloria victis!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
sagndigtningen om kong Arthur, oprindelig helten for de til—
baketrængte og undertrykte keltiske folk, han som for en
tid, ifølge sagnet, slog angelsakserne tilbake. Senere blev den
samme Arthur ogsaa englændernes helt. Fra den angel
saksiske tid er intet heltedigt saa gripende som sangen om
Byrhtnoth. den tapre fædrelandsforsvarer, som faldt i kampen
mot en overmagt av vikinger, sandsynligvis under anførsel
av vor egen Olav Trygvason. Helten i dette angelsaksiske
nederlag har inspireret en unævnt digter til et kvad, hvori
Byrhtnoth lever for alle tider. Glemme kan vi heller ikke,
at vört eget folks nationale helgen og helt netop blev ophøiet
til folkets skytsaand, efteråt han med ære hadde lidt neder
lag for en god sak, ved Stiklestad. Og allermindst kan vi
glemme, at alle de underkuedes og forpintes helt, han som
under det romerske militærvældes übønhørlige triumf led
nederlag til døden i et overvundet folk, men dog seiret som
ingen anden i de efterlevendes bevissthet, helten fra Golgatha,
den av romerne med kongenavn haanede og korsfæstede,
han blev i alle europæiske folk sjælenes frelser og befrier,
de nye erobrende germanerfolks himmelkonge og anfører i
den store verdenskamp. Den korsfæstede blev livets fyrste.
Hans kors blev for germanerne «seiers-træet» ; dødsstraffens
forfærdeligste symbol blev for alle Europas folk et tegn paa
«livs-herrens» seier over dødens og forgjængelighetens magter.
Gloria victis! Det er det ord som aander ut av hele den
hvite folkefamilies største digt.
Vi bøier derfor ikke knæ i ærbødighet for vaabnenes
avgjørelse, for den militære dygtighets triumf. Vi beundrer al
dygtighet og kraft, selvfølgelig ogsaa den militære. Men
høiere ærer vi retfærdigheten og godheten, seiv nåar den
lider de største ydre nederlag. Godhet og retfærdighet tror
vi paa som paa verdens fødte kongemagt. Likefra de sublime
øieblikke i verdenshistorien, da det ene kulturfolk efter
det andet hævet den høieste godhet op paa verdens konge
stol, til fortrængsel for alle andre guder, som i Hellas under
Sokrates og Platon, og til nu, da for mange det guddomme
lige ikke synes sikkert aabenbaret uten som en uskikkelig
higen og længsel i os seiv, i al Europas største kulturtid
har retfærdigheten og den altomfattende velvilje staat som
høiere end alle magthavere, uovervindelige trods nederlag.
366
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
