Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Gloria victis!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 - Samtiden. 1914.
Gloria vlctis !
Endog den store tyske historiker Theodor Mommsen,
en av det nittende aarhundredes største, erklærte rigtig
nok som olding at den første fredskonferanse i Haag var
at betragte som «en trykfeil i verdenshistorien».
Imidlertid vilde det være at gjøre den tyske videnskap
stor uret at glemme, at der navnlig i den allersidste tid ogsaa
fra tyske professorer har været talt og skrevet mandige og
fritalende ord til fordel for verdensfred. En idealistisk mot
bevægelse mot den brutale magtpolitik syntes kort før krigens
utbrud at være i god gang. Professor Zorn i Bonn, for
øvrig en konservativ mand, har hat mod til at hævde, at
det desværre var Tyskland, som stod i spidsen for den
intellektuelle motstand mot det russiske forslag paa den
første konferanse i Haag om i løpet av fem aar at stanse
nye rustninger tillands og i det mindste i tre aar tilsjøs.
Professor Zorn beklager, at Tyskland i 1899 til en begyndelse
negtet at gaa med paa oprettelsen av fredsdomstolen i Haag.
De tyske myndigheter erklærte, at den slags idéer stred mot
den Bismarck’ske politiks traditioner. I et verk om hvad
der er utrettet i Haag, av flere tyske forfattere, skildrer Zorn,
hvorledes det var med stor vanskelighet han fik reddet vold
gifts-domstolens oprettelse ved personlig henvendelse til
Tysklands utsending i Haag, grev Miinster, og ved at bidrage
til at denne fik nye instruktioner fra Berlin. Det skyldtes
saaledes (sier en anden tysk professor) den modige optræden
av en tysk lærd, at voldgiftsdomstolen trods alt blev oprettet.
Men dens kompetanse blev alene fakultativ, og paa grund av
Tysklands motstand maatte man opgi tanken om en bindende
voldgiftstraktat mellem samtlige magter. l Ved den anden
freds-konferanse i Haag i 1907 indrømmet den tyske utsen
ding, baron von Marschall, at Tyskland i 1899 forsaavidt
hadde været paa vildspor, som den til en begyndelse hadde
kraftig protestert endog mot en fakultativ voldgiftsret.
Professor Schucking beklager, at den tyske regjering,
trods disse indrømmelser, fortsatte sin motstand mot den
mellemfolkelige voldgift. «Det var erklærer denne tyske
retslærde Tysklands motstand, som bragte oprettelsen av
en universel voldgiftstraktat til at strande i 1907.» Professor
1 Walther Schucking, professor i Marburg, i «La Revue politique inter
nationale», mai 1914.
379
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
