Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Gloria victis!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gloria victis!
videnskap) med ett slag bli en ganske anden, hvis den inter
nationale retsfreds store maal var naadd.»
Den internationale retsfred! Det er jo netop alle de
folkefattige nationers forjættede land. Mot dette maa vi se
fremover. tversigjennem den nuværende krig. Ikke for alle
tider kan de smaa nationers skjæbne avgjøres ved vaaben
magt, ikke belgiernes, nordslesvigernes, ikke finnernes og
polakkernes. Den tid maa komme, da en retfærdig domstol
vil dømme i striden mellem folkene, hvis ikke den euro
pæiske kultur skal synke tilbake i barbari og begynde at gaa
i barndommen.
Men intet folk, heller ikke vort, har ret til at kræve at
naa frem til det forjættede land uten store ofre. Usselt
vilde det være, om vi vilde skyve fra os vor del av verne
pligten for et Mt folks ret til at leve og vokse. Alene ved
et stort forbund mellem nationer, som vil verge den fælles
retsfred med vaaben i haand, om det kræves, alene derved
kan vi naa frem til det mellemfolkelige fredsland. Ogsaa
der vil der være vernepligt, for lov og ret.
«Fremtidens land! Fremtidens land!
Dilhen de styrer, de tnsene savn!»
Saa synger Bjørnson. I det fjerne fortoner sig det land,
hvor retfærdigheten skal sitte paa de forenede folks hersker
stol med magten som et tæmmet dyr \ed sine føtter, eller
som en staalklædt livvakt foran sin dør.
Det største, vi for øieblikket kan gjøre for retsfredens
hellige sak, det er av al vor yderste magt at reise vort for
svar. Verdenskrigens mest soleklare lære er den, at enhver
«liberal» eller «radikal» fredskjærlighet er magtesløs, hvis den
i vore dage sparer paa de nødvendige ofre for retsfredens
forsvar. Hadde Belgien for ti eller tyve aar siden vedtat sin
vernepligtslov, som endelig gik igjennem ifjor, vilde dets
tapre folk med en veløvet hær paa 350000 mand sandsyn
ligvis ha nndgaat at faa sin nøitralitet brutt og sit dyrebare
land herjet. Hadde England fulgt de sakkyndiges raad og
forlængst indført almindelig vernepligt, vilde der ha kunnet
staa et par millioner veløvede vernepligtige soldater bak Sir
Edward Greys opfordring til Østerrike og Tyskland om at la
striden med Serbien gaa til mægling, muligens til voldgift,isteden-
383
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
