Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Den sorte maaned i jubelaaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Vogt.
Arhejde skulle have; Men og med deris Medbrødre have Indseende og tænke
paa Middel hvorledis Menighedens Nödtorft af saadant i Tide er at for
sk a ffc»
Formandskabsloven av 1837 for byerne forutsætter i § 31
«Taxt for Udsalg af Nødvcndighedsvarer» m. v.
Med frihandelens seier og laugsvæsenets ophævelse bort
faldt bruken av disse takster rundt i landene, men de norske
lovbud derom er, saavidt jeg har kunnet bringe i erfaring,
ikke ophævet
Det viste sig meget snart, at proviantkommissionens
priser ikke i alle tilfælde stemte med markedets stilling.
Ingen lov kan tvinge grossister eller møller til at ta hjem
varer for saa at sælge dem til priser, som ikke dækker utlæg
og arbeidsutgifter. Fjorten kostbare døgn gik hen, uten at
korn eller mel blev bestilt hjem av dem, som har bedst
kjendskap til at skaffe varer, idet de fastsatte maksimalpriser
ikke bød dem nogen chance for at kunne operere uten tap.
Herom oplyste statsminister Knudsen i lagtinget den 18de
august: «Kommissionen og dens priser har lammet spekula
tionen, saa importen av de vigtigste matvarer, korn og mel,
har staat stille i 14 dage. Beholdningerne er saa smaa, at vi
ikke har raad til at la importen ligge stille. Nu har proviant
kommissionen tat sig av det ogsaa og faat en overenskomst
med melgrossererne.»
Denne overenskomst gaar ut paa, at maksimalpriserne
kun gjælder forhaandenværende lagere, men ikke det, som
senere indføres. Her skal indkjøpspriserne lægges til grund
plus fragt og en viss avance. Denne avtale med grossererne
maa logisk ogsaa gjælde priserne for bøndernes hjemme
avlede korn, og vil med nødvendighet tillike bli gjældende
for priserne paa alle importvarer, saa det hele apparat med
maksimalpriser formentlig snart vil fortone sig som en
gevinstregulering. Det slåar ikke i den norske stats magt at
opretholde en prisregulering for verdensvarer, ikke engang
gjennem et handelsmonopol.
Det bør i forbindelse hermed noteres, at statsministeren
under stortingsdebatten den 19de august uttalte, at der var
gjensidig tilfredshet med den avtale, som var truffet med
grossererne og møllerne «der blev ikke fra nogen side
forsøkt paa at faa anledning til urimelig fortjeneste».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
