Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. W. Hansen: Verdenskrigen og dens aarsak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anclr. M. Hansen.
som en hellig krig. Og Ruslands krav paa at være de kristne
balkanfolks særlige beskytter som gav nærmeste foranled
ning til krigens utbrud nu har bund saavel i den folke
lige tradition som i den traditionelle stormagtspolitik fra Pe
ter Fs og Katharina IFs tid. Kravet paa at frarive muhamme
danerne den hellige Sofiakirke virker sammen med stormagts
kravet til herredømmet over Sortehavets utløp, med Balkan
staterne som vasaller. Ogsaa i Østerrike har kampen med
Tyrkiet aarhundreders tradition den fortsætter i stor
magtens ekspansionstrang mot sydslaver og Saloniki. De to
stormagters traditionelle utvidelsespolitik tenderer ind mot
Balkanhalvøen og maatte omsider føre til sammenstøt. Bal
kanstaternes fremtid avhænger tydelig av det endelige utfald
av den nuværende verdenskrig.
Her virker ogsaa motsætningen mellem to kristne tros
lærer med, fanatismen skiller jo like strengt mellem sek
ter som mellem religioner. Serberne føler sig som græsk
katolske nærmere knyttet til russerne, som de er skilt over
maade vidt fra geografisk og likesaa i sprog, end til kroater
og slovener som de hænger sammen med geografisk og sprog
lig fordi disse er romersk-katolske.
Det land længst vest som har faat lide først under ver
denskrigen, Belgien, skylder hele sin tilblivelse den kon
fessionelle motsætning til de nordlige Nederlandene. Der er
en utpræget raceforskjel og et absolut sprogskille mellem nord
og syd, mellem flamlændere og walloner. De første staar
hollænderne nær i begge henseender, allikevel sluttet de sig
allerede i reformationskrigenes tid nationalt til de.race- og
sprog-fremmede walloner, og rev sig løs fra de nærbeslegtede
hollændere ved revolutionen i 1830, da det større Nederland
var søkt gjenoprettet. Frankrikes sterke tiltrækning paa de
fransktalende walloner gjorde sig da som senere sterkt gjæl
dende, og flamlænderne fulgte langt. Spørsmaalet om Bel
giens tilknytning til germansk statssamfund er blit aktuelt
nu ved den tyske erobring. Nationalt set lar det sig ikke for
svare for wallonernes vedkommende, likeoverfor flamlæn
derne kan man derimot kanske hævde at sprogfællesskapet
med tiden vil bringe national tilslutning som faktisk for El
sass trods den voldsomme antityske følelse for 40 aar
siden. Den stigende religiøse indifferense svækker ihvertfald
412
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
