Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Wienerkongressen 1915
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wienerkongressen 1915.
var ladet med følelsen av, hvordan der maatte handles, og
vi hadde vilje ialfald for flere av situationens alternativer.
Vi kunde se paa konflikten i ro, for den var alt løst i sin
dene. lalfald meget kunde overlates til «handlingens mænd»,
fordi ordets og tankens førere hadde gjort sin gjerning. Og det
er likevel et spørsmaal, om der ikke blev tiet for meget i 1905.
Nu staar vi midt i en begivenhet, som vistnok det gan
ske Europa og Sverige med har været sikker paa i mindst
3 aar og forberedt sig paa i 10, men som for os er kommet
som lyn fra ja, la mig være varsom og si fra en himmel
fuld av lutter smaa drivende solskyer. Vi har ingen vilje
for fremtidens alternativer, ja vi har knapt nok mod til aa
tænke dem igjennem i deres mest abstrakte form. Og sam
tidig er ikke konflikten endnu blit aktuel for os; «vort
tog er endnu ikke kommet» for aa anvende hint berømte
ord av den rumænske minister; der er endnu tid til ordskifte
og meningsutveksling.
Der er bare én forskjel, som taler i motsat retning av
den konklusion, vor sammenligning har lagt til rette : 1 1905
var vi «interesserte», i 1914 er vi nøitrale. Har vi ikke nogen
vilje til aa ville, har vi ialfald en sterk vilje til ikke aa ville.
Og den som tar ordet nu, maa først stille det spørsmaal :
hvilke krav stiller vor nøitralitet til vore uttalelser?
Disse krav springer frem av tre hensyn: hensynet til os
seiv, til de krigførende magter og til det internationale kul
turfællesskap.
Hensynet til os seiv maa forby os enhver ytring eller ut
talelse, som unyttig kan utsætte landet for farer, eller vore sty
rende for paatryk og beføiede beklagelser.
Hensynet til de krigførende forbyr enhver saarende eller
hjerteløs bemerkning; det sømmer sig ikke aa krænke dem
som bløder. Og her skal vi huske paa, at vi nøitrale er nu
tidens repræsentanter for fremtidens dom. Bare til os, som
paa forhaand intet parti har tat, kan de kjæmpende rette den
appel, som ikke vender sig til vaabnenes dom alene. Og i
Europa er vi norske nærsagt de eneste, som det med fuld
sandhet kan sies om, at vi paa forhaand intet standpunkt
har tat hverken i vor politik eller vor sympati, og som det
helt ut gjælder om, at vi i like høi grad føler os knyttet til
begge de store kulturgrupper og i like høi grad vurderer og
435
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
