Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Advokat J. Falck Anderssen: Luftkrig og folkeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31 Samtiden. 1914.
Luftkrig og folkeret.
nævnt allerede forlængst hadde gjort bruk av luftveien i
krigens tjeneste.
Allerede i den første koalitionskrig (1792—97) gjorde fransk
mændene saaledes bruk av ballonger (ballons captifs). Rhin
og Moselarmeen var tildelt 2 ballonger «Herkules» og «Intré
pride» og Sambre- og Maasarmeen «Le Celeste» og «L’Entre
prenant». Den sidste var bygget av en fysiker Coutelle, der
i slaget ved Fleurus den 26de juni 1794, hvor franskmændene
under Jourdans ledelse slog østerrikerne, seiv steg op og ved
sine iagttagelser ydede en for slagets utfald betydningsfuld
bistand. Den nytte franskmændene hadde av sine ballonger
var saa stor, at der i oktober 1794 oprettedes en flyveskole i
Meudon under ledelse av en av Coutelles medarbeidere, Couté,
der samtidig var kemiker og mekaniker en merkelig mand,
om hvem Napoleon i spøk skal ha sagt: «Si les sciences et
les arts venaient a se perdre, Couté les retrouverait.»
Napoleon hadde forresten ikke nogen større interesse for
ballongerne. Han tok vistnok med et luftskipperkompani paa
sit felttog til Ægypten, men da materiellet led skade paa veien,
kom det ikke til anvendelse. Og da han kom hjem fra Ægyp
ten, utstedte han befaling om, at ilyveskolen skulde lukkes og
luftskipperkompanierne opløses. Under sine krige gjorde han
seiv ikke bruk av ballongerne, men de blev anvendt mot ham,
idet russerne i 1812 forsøkte dog uten større virkning
at beskyte franskmændenes tropper fra ballonger.
Under beleiringen av Venedig i 1849 gjorde østerrikerne
bruk av smaa übemandede ballonger låstet med sprængbom
ber. Bomberne var forsynt med lunter og var beregnet at
skulle brænde av, nåar de var naadd hen til motstanderne.
Men delvis sprang bomberne før end beregnet, delvis blev
ballongerne av vinden ført tilbake til østerrikerne, saa alt i
alt fik de mere sorg end glæde av dem og opgav snart at an
vende dem.
Til fuld anvendelse og nytte kom først luftballongerne
under den tysk-franske krig i 1870—71 og da særlig paa fransk
mændenes side. Tyskerne medførte et luftskipperkorps og
det gjorde ved Strassburg en opstigning, der imidlertid blev
paa det nærmeste resultatløs paa grund av sterk vind. Efter
Strassburgs overgivelse flyttet korpset med til Paris under
453
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
