Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Advokat J. Falck Anderssen: Luftkrig og folkeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luftkrig og lolkerct.
Imidlertid kom spørsmaalet om luftskipperes (og luftskibs
mandskapers) folkeretslige stilling allerede op til behandling paa
den store folkeretslige konferanse i Briissel i 1874, og der
fattedes en beslutning, som nærmere angir, under hvilke for
hold disse personer ikke blir at anse som spioner. Temme
lig nøiagtig er denne beslutning gjentat i den første og anden
Haagerkonferanses overenskomst om landkrigens love og sed
vaner (artikel 29). Her fastslaaes, at som spion kan alene
ansees den, som hemmelig eller under falske paaskud sam
ler eller søker at samle oplysninger i en krigførendes opera
tionsfelt i den hensigt at meddele oplysninger til motparten.
Militære, der ikke optræder forklædte, men er trængt ind i
den fiendtlige hærs operationsfelt for at samle oplysninger, er
saaledes efter artikelens ord ikke at betragte som spioner.
Hvis derfor en militærflyver, som i rekognosceringsøiemed
kredser over de fiendtlige stillinger, falder i fiendens hænder,
blir han at behandle, ikke som spion, men som krigsfange
og nyder godt av alle de rettigheter, som er disse tillagt efter
overenskomsten. Anderledes stiller det sig for eivile flyvere,
som bevislig vilde foreta den samme handling, seiv om de
handiet efter specielt opdrag. For de civiles vedkommende
uttaler nemlig artikelen kun, at de ikke betragtes som spioner,
nåar de aapent utfører sin opgave at overbringe brev til egen
eller fiendtlig hær eller sendes i ballong i samme erende eller
i det hele tat for at vedlikeholde forbindelse mellem forskjel
lige dele av en hær eller et omraade. Et fra Oxford i 1880
reist krav paa, at de eivile luftskippere kunde benyttes som
rekognoscører og overhodet aldrig skulde betragtes som spio
ner, blev av let forstaaelige grunde ikke optat blandt over
enskomstens bestemmelser. En anden sak er det, at da den
eivile flyver er berettiget til at være budbringer etter overenskom
sten, kan det i givne tilfælde medføre sine vanskeligheter at over
føre ham beviset for hans hensigt at ville rekognoscere.
Det der karakteriserer spionen, er den hemmelige og for
dækte adfærd. Hvis derfor en militærilyver under operationer,
der efter overenskomsten beskytter ham mot at lide spionens
lod, søker at lægge skjul paa eller dække over sin hensigt at
samle oplysninger i fiendens leir han forklær sig f. eks
eller seiler under nøitralt eller fiendens flag er det klart,
at han blir at betragte og behandle som spion.
455
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
