Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Gjelsvik: Nogen betragtninger i anledning av krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogen betragtninger i anledning av krigen.
gjøret, nåar de først regnet med, at det ikke var til at undgaa.
Naar man holder sig dette for øie, vil man forståa, hvorfor
Østerrike i sit ultimatum til Serbien stillet saa haarde betin
gelser.
Tyskerne taler ofte om den slaviske Hom, som truer med
at bryte ind over Tysklands grænser og dermed ødelægge
den vesteuropæiske kultur. Den slaviske ilom, repræsentert
av den storrussiske «orientalisme». Likesom Østerrike i sin
tid hadde den historiske mission at hindre tyrkernes frem
trængen, saaledes skal nu Tyskland og Østerrike ha den
mission at dæmme op for den slaviske Hom.
De slaviske folkeslag sitter i sine lande inde med uraaa
delige naturlige hjælpekilder. Folkeforøkelsen foregåar med
rivende fart. Og slaverne er et godt folkemateriel baade
aandelig og legemlig. Skal man se uhildet paa saken, maa
man være enig i, at det ikke er at se spøkelser ved
høilys dag, nåar tyskerne i Tyskland og Østerrike taler om
den slaviske fare. Men hvorledes skal denne fare møtes?
Her mener jeg, at svaret maa være: Det er slaverne
seiv, som maa dæm me op for den slaviske fare.
Kun de vil i længden magte det. En Europakrig skulde
derfor ha været ført efter det program at frigjøre de slaviske
folkeslag, som kunde ha magtet denne opgave. Sammen
med frigjørelsen av de slaviske folkeslag, som det her kunde
være tale om, maatte gaa frigjørelsen og konsolideringen av
nogen andre nationaliteter i Europa. Dermed tror jeg, at
vilkaarene for en varig fred i Europa vilde ha været tilstede.
Efter alt hvad man kan skjønne, hadde tyskerne nu hat
gode kort paa haanden for seierrik at kunne føre en krig
efter dette program. De slaviske folkeslag, som maatte fri
gjøres, er polakkerne og lii ler usser ne eller ru te
li er ne, som de kaldes i Østerrike. Men da maatte Tysk
land rigtignok ha git avkald paa sine polakker likesom
Østerrike paa sine; likeledes maatte Østerrike ha git fra sig
rutenerne. Det vil si, at hele Galizien maatte ofres for dette
program. Sydvestrusland sammen med Østgalizien vilde ha
blit et stort rutensk (ukrainisk) rike paa 30 millioner menne
sker. Det nyoprettede Polen vilde ha blit paa ca. 15 millio
ner. Litauerne og letterne maatte samtidig ha faat slike
vilkaar, at de kunde ha aandet frit og faat utvikle sin natio-
465
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
