Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Gjelsvik: Nogen betragtninger i anledning av krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. Gjelsvik.
nalitet. Kunde man desuten ha gjort Finland til en selv
stændig stat, vilde man ogsaa paa den kant hat en dæmning
mot Østeuropa. Det vilde heller ikke ha skadet, at Rumæ
nien hadde faat igjen Besarabien, som man tok fra det i
1878, og desuten den del av Ungarn, hvor rumænere bor i
kompakt masse. Rumænien vilde da blit en stat paa 11—12
millioner mennesker. Tyskland og Østerrike vilde paa denne
maate ha mistet en del, men hadde til gjengjæld faat en
meget tryggere beliggenhet, og de vilde derfor seiv ha staat
sig bedst paa denne ordning. De frigjorte slaviske (og litau
iske) folkeslag og finlænderne, som hadde faat luft under
vingerne, kunde saa ha utviklet sine evner og gjort sin ind
sats i historien. Østerrike og Ungarn maatte ha foretat den
forandring med sin indre styrelse, at de hadde omdannet
sig til forbundsstater, saa hver nationalitet saavidt mulig
var samlet i en og samme ledstat.
Vilde Tyskland og Østerrike ha ført en krig efter dette
program, maatte de ha vendt hovedstyrken mot øst og kun
ført en defensiv krig mot vest. I en krig, ført efter dette
program fra Tysklands og Østerrikes side, vilde franskmæn
dene ikke hat nogen sterk offensiv kraft. Sin grænse mot
Frankrike kunde Tyskland derfor ha forsvaret med en mil
lion landvernsoldater. Belgiens og Luxemburgs nøitralitet
vilde ha være til hjælp for Tysklands krigsførsel efter dette
program. Under disse omstændigheter vilde England heller
ikke hat nogen rimelig grund til at blande sig i krigen.
Som jeg nævnte, tror jeg, at Tyskland og Østerrike hadde
gode kort paa haanden for at føre en krig efter dette pro
gram seierrik igiennem. De vilde da hat krav ikke blot paa
de frigjorte folkeslags, men paa hele verdens taknemlighet.
Det er noget, man har kaldt panslavisme. Man ser, at
russerne appellerer til den for at opildne sine soldater i den
nnværende krig. Som politisk bevægelse er panslavismen
forfeilet. Det er ikke mere berettiget at samle alle slaviske
nationaliteter i én stat end alle germanske eller alle roman
ske. Polakkerne hører efter religion og kulturretning natur
lig til Vesteuropa; likeledes letterne og litauerne og fmlæn
derne. Ukrainefolket vilde ogsaa ha en dragning i samme
retning, saa snart det blev selvstændig.
Men, vil man si: En krig efter et saadant program, en
466
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
