Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigen og dens aarsaker - I. Karl Bücher: Tysk synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tysk synspunkt.
kommet i bevægelse, og gjør sig rede til at holde avregning
med tremagtsforbundets folk for alle de ydmygelser og rets
brud som den har maattet taale. Tyrkerne, ægypterne, af
ghanerne, perserne staar under vaaben. Boerne er alt i fel
ten; Indien er urolig. Sandelig, det er ikke længer vor sak
alene, som det nu gjælder. Det er hele verdens sak. En
frygtelig straffedom er det som kommer, en straffedom som
menneskeheten aldrig har oplevet maken til.
Men et øieblik tilbake til Tyskland igjen! For i det
mindste at gi sit overfald et skin av at ha et idealt grundlag
og for at stille et populært maal for det uhyre myrderi har
vore motstandere hævdet at de vilde befri verden for den
tyske militarisme. Sjelden er det skapt et slagord som
man har tænkt sig saa litet ved. Man synes at tro at denne
militarisme i virkeligheten skulde beståa av en mængde uni
formerte mennesker, som blindt adlyder sine chefers ordrer,
og av anvendelsen av en stor del av statsindtægterne til at
underholde en hær. Men da var denne militarisme tillands
dog slet ikke anderledes end englændernes marinisme tilsjøs.
Har man da virkelig ingen anelse om at i Tyskland staar
militarismen ikke isolert, at den tvertimot bare er en del av
•det store system som behersker hele vort liv? Den er et
stykke av vort væsen, av vor hele kultur, i kraft av den er
vi sammenknyttet til en enhet i vilje og handling, hvor hver
enkelt underordner sig et fælles formaal og stiller alle sine
kræfter i dets tjeneste. De utlændinger som var i Tyskland,
da krigen brøt ut, har ikke fundet noget som undret dem
mere end den ro og sikkerhet hvormed en millionhær blev
opstillet i et folk som blev overrasket av et overfald, efter at
ha levet i fred i mere end 40 aar. Der var ingen hast, intet
forceret jag. Det blev ganske simpelthen bekjendtgjort: 2den
august er første mobiliseringsdag, 3dje august er anden dag,
o. s. v. Enhver visste hvor han skulde gaa hen, hvad han
skulde ta med sig, og efter 14 dage stod vore tropper i fiende
land. Hjemme blev tilbake et stille alvor og en glad for
trøstning, og den har ikke forlatt os til denne dag. Den salme
vore soldater sang, da de drog ind i Antwerpen: «Vor Gud
han er saa fast en borg», den uttrykker hele folkets stemning.
Dette folks dygtighet vover ikke engang fienden at be
stride. Men nåar dette folk økonomisk har svunget sig op,
479
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
