Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigen og dens aarsaker - III. Alphons Dopsch: Østerriksk synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Østerriksk synspunkt.
Skjønt altsaa forbitrelsen over den lille nabostats nye
uhørte angrep i hele vort rike var uhyre, især da man visste
at den østerrikske forvaltning i Bosnien og Herzegovina hadde
vist sig saa velvillig og eftergivende mot den serbiske befolk
ning som vel mulig, saa var dog den store masse av det
østerrikske publikum, ogsaa efter den 28de juni, overbevist
om at de diplomatiske skridt som regjeringen forberedte, ikke
vilde føre til alvorlige forviklinger. I den grad var man
gjennemtrængt av de toneangivende politikeres fredskjærlig
het, og fremforalt følte man sig sikker paa vor gamle keisers
avsky for krig. Det skarpe sprog i vort ultimatum av 28de
juli, som saa helt igjennem svarte til Østerrike-Ungarns vær
dighet, vandt almindelig bifald. Endelig!
Men i dannede kredse frygtet man betegnende nok"—
dog endnu for at vor regjering i sidste øieblik atter skulde
la sig tilfredsstille av halve tilsagn og forsikringer fra serber
nes side som vilde tjene til at forhale avgjørelsen.
Den østerrik-ungarske gesandts avreise fra Belgrad rykket
krigen i umiddelbar nærhet. Endnu gav man Serbien tid lii
at vende om, krigsoperationerne blev endnu utsat nogen dage.
Da bruddet var blit uundgaaelig, viste det sig straks
og overalt i hele monarkiet hvor populær den os paatvungne
krig var. En storartet begeistring fik sine ganske spontane
utbrud i by og paa land. I Wien og Budapest, saavelsom
i alle provinshovedstæderne, fandt der store folkemøter sted,
der blev holdt patriotiske taler til folket, og alle strømmet villig
til vaabnene. Mobiliseringen blev en uanet sukces; fra alle
kanter rykket man ind, deltageisen var enestaaende, neppe
én uteblev. Utallige frivillige meldte sig, og ikke bare unge
mænd, men ogsaa familiefædre som efterlot hustru og barn
hjemme.
Regjeringen var nu ustanselig optat av ialfald at lokal
isere krigsbranden, som var blit unndgaaelig. Den avgav
straks og gjentagne ganger den utvetydigste erklæring
som maatte fjerne enhver tvil om dens hensigter om at
Østerrike-Ungarn ingen erobringer vilde gjøre og ikke tilsigtet
nogen territoriale forandringer paa Balkan. Ikke desto min
dre stillet den «fredselskende» tsar sig paa fyrstemordernes
og bombekasternes side, ja han hadde ikke engang et dadelens
ord for at den serbiske regjering undlot at uttale nogensom-
489
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
