Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigen og dens aarsaker - IV. Ernest Lavisse: Fransk synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fransk synspunkt
fængelig verdensherredømme —. Om man senere i
historien skal tale om et tysk verdensrike eller om et Hohen
zollernes verdensherredømme, maa dette herredømme grund
lægges, ikke ved militære erobringer, men paa den universelle
tillid hos nationer som forfølger et og samme ideal. I maa
ha den faste forvissning at den gode Gud aldrig vilde ha gjort
sig saa meget besvær for vort tyske fædreland og for dets
folk, hvis han ikke hadde forbeholdt os en stor fremtid. Vi
er jordens salt . . . Gud har kaldt os til at civilisere verden.»
«Ikke ved militære erobringer» ... sa han. Det var alt
sa a Wilhelm den fredsommelige som snakket den dag. For
at grundlægge et Hohenzollernes verdensherredømme forlan
ger han bare av nationerne tillid til ham, og at de skal la
sig nøie med ett og samme ideal, øiensynlig det som den
gode Gud aabenbarte for tyskerne ; men hvis nationerne ikke
viser denne tillid, hvad sker saa? Det sa keiser Wilhelm en
anden dag: om aftenen den 6te februar 1907, da valgene til
Riksdagen holdtes, hvorved socialisterne led nederlag, kaldte
folkemassen i Berlin keiseren frem paa balkonen; keiseren
viste sig: «Tak,» sa han, «tak av hele mit hjerte for den
hyldest, I viser mig idag.» Han mindet om et ord av Bis
marck, om Tyskland som rider, naar det er kommet op i
salen, og han fortsatte: «Jeg har den urokkelige overbevis
ning, at dersom alle klasser i samfundet, de lavere og de
høiere, og alle konfessioner slutter sig inderlig sammen, saa
ikke bare rider vi, men paa vort ridt slaar vi ned alle hin
dringer som stilles op imot os.» Han slutter saaledes :
«Kunsten at slaa ned, den har vi lært, og vi brænder av lyst
til at øve den igjen i kommende dage ...» Folkemassen i
Berlin takket keiseren med hurrarop.
Del er den i utstrækning vældigste, paa soldater talrikste,
i handlinger vildeste krig, som historien indtil denne dag
kjender.
Enorme menneskemasser har, slagne med rædsel, flyglet
for dens komme; de har tat veien ret frem, likegyldig hvor
hen, langt, længere endda, de særlig begunstigede i karjol,
Det er krigen.
497
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
