Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigen og dens aarsaker - VI. Luka Smodlaka: Serbisk synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luka Smodlaka.
koalition. Og om trialismen maa man si, at var den end den
eneste politiske formel til at stille sydslavernes krav tilfreds
og skaffe dem likeberettigelse, saavel i Østerrike som i Ungarn,
var end denne formel den eneste mulige til at undgaa
konflikt i Østerrike-Ungarn, forutsat at den var blit fundet
før, den kunde i hvert fald, saa sent som den blev skapt,
umulig omsættes til virkelighet.
Det er ikke vanskelig at fatte de betragtninger ut fra
hvilke magyarerne var mot trialismen. Disse betragtninger
ligger som jeg har sagt i den traditionelle politik hos magy
arerne, som vil absorbere de andre folkeslag i sit land.
Deres største statsmænd og folkeførere har ført denne poli
tik: Kossuth og Tisza har arbeidet for ideen om magyarise
ring av de slaviske folkeslag. Trialismen betyr utskillelse av
de sydslaviske folk til et hele, som skulde faa likeberettigelse
med de to andre lande som repræsenterer det nuværende
dualistiske system. Den tredje faktor i monarkiet skulde
være sydslaverne forenet i en stat, omfattende Kroatien, Sla
vonien, Dalmatien, Istrien, Bosnien og Herzegovina. Krajn,
bebodd av slovenerne, vilde i tilfælde staa utenfor denne syd
slaviske union. En saadan ordning i den østerriksk-ungarske
stat vilde knække magyarernes prestige over sydslaverne, den
vilde føre til at Ungarn mistet al ret til kontrol og tyranni
over serbo-kroaterne. Det er derfor klart hvorfor magyarerne
ikke har kunnet slutte sig til trialismen.
Det er vanskeligere at forstaa serbernes og kroaternes
indvendinger mot trialismen, saa meget mere som trialisme
ideen til et visst punkt var utbredt ogsaa blandt sydslaverne,
især blandt kroaterne. Indvendingerne er bare forstaaelige for
de høiere utviklede nationalt sindede offentlige mænd blandt
sydslaverne.
Trialismen er først kommet frem efter anneksionen av
Bosnien og Herzegovina. Den stemning som anneksionen
hadde fremkaldt blandt serbo-kroaterne, var sterk uvilje over
for monarkiet. Serbernes nationale interesser blev i høi grad
skadet ved denne politiske akt. Den mere eller mindre til
intetgjorde serbernes planer om samling og bragte dem til at
gaa træt i sit haab om forening otenom det habsburgske
monarki. Saa meget mere lot den serbo-kroaterne i monar
kiet faa følelsen av at en samling snarere var mulig inden-
514
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
