Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Hagerup Bull: Krigen og vor økonomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
E. Hagerup Hull.
En anden beregning er opstillet fra engelsk side, av
«Economist». Der sættes den daglige utgift for Storbritannien
til 1 mill. .£, for Frankrike og Østerrike-Ungarn til 2 mill. £
for liver og for Tyskland og Rusland til 3 mill. £ for hver.
Det skulde tilsammen bli 11 mill. £ om dagen, altsaa 330
mill. £, eller ca. BV4 milliard francs om maaneden. Det er,
som De vil se, adskillig mer end efter Leroy-Beaulieus be
regning. For Storbritanniens vedkommende stemmer denne
beregning jo temmelig nøie med hvad premierminister As
quith for ganske nylig uttalte i parlamentet.
Hvis disse beregninger ikke viser ganske feil og av
mere kompetente mænd kan de vel ikke foretages —, maa
man altsaa tænke sig, at om krigen faar en varighet av et
aar, vil den kosfe alle de krigførende stater noget saadant
som 100 milliarder francs. Noget mere kanske eller noget
mindre.
Det er jo svimlende tal. Men før man avviser dem som
ntænkelige, maa man søke at forestille sig, hvad det er for
en uhyre ødelæggelse en slik krig medfører. Først og fremst
av økonomiske værdier, men dernæst ogsaa av immaterielle
goder. Der spørges jo ingeniunde bare om, hvad staterne
direkte gir ut. Til troppernes underhold, altsaa tilveiebrin
gelse og transport av proviant, klær og alle andre utrust
ningsgienstaude. Til ammunition og vaaben. Til pleie og
transport av saarede og syke, underhold av fanger o. s. v.
Der er ogsaa de uhyre ødelæggelser, som gaar ut over na
tionalvelstanden i det hele, og som staterne kanske delvis
vil søke at erstatte, men som enkellhusholdningerne for største
delen faar bære selv, og som for en meget stor del over
bodet er uerstattelige. Man behøver bare at forestille sig,
hvad der er ødelagt av bygninger, maskiner, andet løsører
gruber, jordveier, skoger. Eller paa transportmidlernes om
raade: fartøier, jernbaner med deres staaende og rullende
materiel, broer, veier o. s. v. De uerstattelige værdier, som
gaar tilgrunde, er av det forskjelligste slag: Det er de mange
menneskeliv, som gaar tapt, baade de som falder, og de
som omkommer av nød og sygdom. Der er de utallige, som
efter saar eller sygdom blir invalider for levetiden. Eller vi
kan tænke paa de verker av arkitektur, bildende kunst og
kunsthaandverk, som gaar tapt for verden. Eller længere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
