Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Hagerup Bull: Krigen og vor økonomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krigen o;.> vor økonomi.
Vor impoitvirksomhet stod ogsaa overfor mange andre
problemer Jeg har allerede nævnt, hvilke vanskeligheter
Storbritannien først gjorde m. h. t. kulutførslen. Siden har
vi set at tilførslen av vigtige artikler som petroleum og ben
sin har møtt indsigelser, fordi briterne har os mistænkt for
at vi vil reeksportere dem til Tyskland. Værst har vi kan
ske været stillet m. h. t. de allernødvendigste fornødenhets
artikler, korn og mel. Vi har jo ulykkeligvis stelt os slik,
at vort hehov for 3/s maa dækkes ved indførsel. Og rigtig
nok kunde vi snart ha vor egen avl i lade. Men vore be
holdninger er altid smaa. Og naar vore store leverandører,
Rusland og Tyskland, stængte døren, hvor skulde vi da
vende os? Nærmest til de Forenede Stater. Men der møtte
os mange hindringer. Det er aldrig let at aapne nye forbin
delser og allermindst under forhold, hvor tilliden landene
imellem er sunket til et slikt lavpunkt. Men dertil kom an
dre ting. Hos vore gamle forbindelser kunde vi vanlig dække
med 3 maaneders rembours. Men nordamerikanske ekspor
tører pleier at fordre kontant betaling. I disse trange tider
skulde vi altsaa samtidig dække vor tidligere korn-import og
den nye vi trængte. Noget lignende gjaldt ogsaa en hel del
av vore andre indførselsvarer, som vi ogsaa før hadde faat
mot rembours eller paa tlere maaneders kredit i andre former.
Men ikke nok med dette. I tlere fremmede lande hadde
vi netop da krigen utbrøt, ganske store tilgodehavender.
Dette var saaledes tilfældet f. eks. med Danmark, Tyskland,
Frankrike og Italien. Vi kunde ikke vite, om de vilde bli
betalt ved forfald, eller om ikke skyldnerne vilde møte os
med moratorier. Og selv om de vilde betale promte, kunde
vi kanske være like nær. Det kom av de fortvilede og før
ganske ukjendte valutavanskeligheter, som krigen medførte.
Ellers pleier jo grænserne for valutakurserne at være noksaa
snevre Gaar kursen for en fremmed valuta saa hølt op over
eller ned under pari, at det lønner sig at forsende guid, saa
maa kursbevægelsen stanse. Oftcst vil den stanse længe før,
fordi man med fordel kan bruke anden frem med valuta til
dækning. Men det saakaldte «guldpunkt» vil danne den
yderste grænse for valutabevægelsen. Nu har imidlertid prak
tisk talt alle lande forbudt guldutførsel. Derfor ser vi ogsaa
paa vor børs som paa alle andre kurser, som ligger mange
36 Samtiden. 1914
533
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
