Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aleksander Bugge: Refleksioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alexander Hugge.
tydningen av den økonomiske historie har vist vei for tyske
forskere? En kan indvende at videnskapsmænd ikke er mere
end mennesker, at de ogsaa maa eie menneskelige sympatier
og antipatier; uten dem kan et menneske ikke skjønne den
verden vi lever i. Belgiske forskere maa faa lov til at dele
sit folks følelser mot tyskerne, og intet er naturligere end
at berlinerprofessorer, som har Fichtes manende taler under
Napoleonskrigene i tanke, holder ildnende foredrag. Slik
vilde vi, tænkerjeg, alle handle. Men ingen videnskapsmand
har derfor lov til at si: «Jeg har nok i mig selv, i mit
eget folk alene.» Alle forskere og tænkere henter em ner og
tanker fra mange kanter. Og de største, høvdingerne, er
netop de som har de længste fangarmer, som opsuger ideer
og henter impulser fra alle tider og alle folk, og omsætter
og levendegjor dem, saa de bærer frugt tusenfold. Tænk
paa aandsheroer som Goethe og Shakespeare! De er blit
hele verdens eie, fordi de har øst fra hele verden. Seiv
historien, den mest nationale av alle videnskaper, kunde ikke
eksistere uten mellemfolkelig samarbeide. Derfor skulde
videnskapsmænd selv nu i disse stridens og hatets dage
tænke paa at det er paa forskningen at hele den europæiske
kulturs fremtid hviler, og derfor skulde de ikke i øieblikkets
opbrusning opsi mangeaarige venner og medarbeidere alt
samarbeide og venskap i nutid og fremtid. 1 Kunde ikke
forskere i de nøitrale lande forlikes om ikke at avbryte det
videnskabelige samkvem, selv om landene skulde bli indviklet
i krig med hverandre? Her kunde, som Gerhard Gran nævner
i sit foredrag «Krig, videnskap, fædreland», Nobelinsti
tutet gaa i spidsen, en stor og vakker opgave, værdig
dets stifter, den store forsker og fredsven. Et forbund og
en Haagerkonvention til vern om videnskapens nøitralitet!
Men ikke bare videnskapsmænd, alle som bruker det
skrevne ord, som er det sterkeste og mest langtrækkende av
alle vaaben, har pligter i denne tid, pligt til at prøve at
dæmpe hatet mellem nationerne, saa ikke verdensbranden,
naar denne krig engang er endt, altfor snart blusser op igjen.
Derfor kan det høve vel, selv for os, som ikke har noget
større ønske end at faa bli utenfor, at prøve at finde ut
1 Jeg mindes saaledes i «Berliner Tagehlatt* et aapent brev fra en pro
fessor i Wien til sekretæren ved videnskapsakademiet i Paris (Institut de France).
550
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
