Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Fra «Samtiden»s anegalleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Francis Ball.
historie. De blev meget læst i Norge ogsaa, men de kunde
ikke strække til for den norske særfølelse, som var i sterk
vekst, og som i 1792 hadde git sig utslag i oprettelsen av en
norsk Topographisk Journal. Man tør kanske se den nationale
vilje alt i selve navnet paa det norske tidsskrift som nu (1795)
blev skapt; ikke en klassisk gudinde, men en nordisk gud
blev opkaldt: Hermoder. Det er ikke længer et «provinzial
blad», ikke heller skrevet av en enkelt mand, det er utgit av
«et selskab», har mange bidragsydere, utkommer ikke i Bergen
eller Trondhjem, men i hovedstaden, og har et klart nationalt
præg. Det indeholder digte og literære efterretninger, med
deler og drøfter aktuelle affærer, særlig norske; dets første
redaktør er den unge prest og lyriker, Frederik Schmidt,
og det har som sin merkeligste medarbeider Wilse, som
trods sin danske fødsel var lidenskabelig norsk patriot, og
som hadde faat sine tanker avklaret og sin stil modnet siden
de maanedlige avhandlingers tid. Han skriver om universitets
saken og «om den Norske Selvstændighed med Hensyn til
periodiske Skrifter for Norge»; Hermoder er for ham «et
Glimt af det Haab, man har om et Norsk Universitet». Og
han meddeler sine tanker om «Hvilke Kraner passe sig for
et Norsk Tids-Skrift, og hvad skal man skrive om». Spørs
maalet besvares med kraftig chauvinisme: «heri kan Norge
være sig seiv nok, kuns det som egentligst vedkommer Norge,
bør paasees». En liste paa 100 passende emner stiller han
op ; mange minder betænkelig om slette norske stilopgaver,
enkelte er noksaa kuriøse, som f. eks. «Hvorfor Fruentimmer
i Norge ej, saa meget som de danske behøve at forfines i Kjø
benhavn»; men ien del reiser han virkelig væsentlige proble
mer: «Hvorvidt Norge tilkommer et Kongeriges Navn og Egen
skaber, og Folket at være en Nation», eller: «Nytten af visse
Ord i den Norske Dialect og deres Optagelse i vort Bog-
Sprog». I et hefte av Hermoder gir Wilse «Udtog af Planen
til et Selskab for Konsten i det søndenfjeldske Norge», og i
et senere nummer meddeler han at han har færdig baade
planer og tegninger til et norsk nationalmuseum eller «aca
demisk Park». Hermoder for 1800 indeholder av Wilse et
ufuldført stykke: «Gangen i mine Beligionsmeninger».
Kort efter døde Wilse, og Hermoder var da netop gaat ind.
I seks aar hadde det været et betydningsfuldt organ for norsk-
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
