Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Fra «Samtiden»s anegalleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra «Samtiden»s anegalleri.
sit organ først i Johan Storm Munchs Saga (1816—20),
siden i Budstikken, Samlinger til det norske Folks Sprog og
Historie, og Urda, og digterne fandt sig et forum i de for
skjellige nytaarsgaver, i den nye Hermoder og senere i Den
norske Huusven, Bien, Norske Læsefrugter og Ny Hermoder.
Det varte næsten 10 aar før Norge igjen fik et virkelig
samlende tidsskrift til drøftelse av politiske og kulturelle
forhold : Jonas Anton Hielms Almindeligt NorskMaaneds
skrivt (1830-32).
Henrik Wergeland sa engang, at Hielms «hele Sjæl hvid
gløder for de liberale Grundsætninger og de fædrelandske
Interesser», og dette hvitglødende viste sig straks i maaneds
skriftets politiske trosartikler: «En luende Følelse for Fædre
landet og den besvorne Selvstændighed, en varm Kjærlighed
for Kongen og vort Kongehnus, Enthusiasme for Constitutionen
og Troskab mod Föreningen; men derimod en heftig og
uovervindelig Afskye mod en Amalgamation med Sverige.»
Overfor de andre kraftige uttryk virker ord som troskap og
varm kjærlighet formelig kjølige, og det var vel egentlig ogsaa
Hielms hensigt. Han gjorde sit tidsskrift først og fremst til
organ for en klar og konsekvent national politik i unionelie
spørsmaal, saa kraftig, at først 1880-aarenes venstre vaaget at
gaa saa langt som han. Men Hielm var ikke bare politiker,
han vandt sig mange medarbeidere, mænd som Jacob Aall
og Nicolai Wergeland, HA. Bjerregaard og George
Frederik von Krogh, han skaffet sig artikler om alskens
aktuelle spørsmaal i indland og utland; militære og historiske,
teologiske og æstetiske emner blev behandlet i hans tidsskrift,
Heine og Victor Hugo blev oversat. Men særlig interesse
knytter det sig til Hielms forbindelse med Henrik Werge
land. De to mænd møttes i sine anskuelser paa mange
vigtige punkter, og Wergeland fandt i maanedsskriftet ikke
bare sine egne meninger igjen, og plads for digte og skuespil,
artikler og oversættelser, men ogsaa en av sine mest for
staaelsesfulde anmeldere. Skabelsen, Mennesket og Messias
faar der en indgaaende, forstandig bedømmelse, hvor en rimelig
kritik av sprog og detaljer ikke avsvækker den levende ros
over verket i sin helhet; i en indledning til anmeldelsen ut
trykker Hielm sin glæde over at kunne bringe en utførlig
omtale av «det genialske Product fra vort Fædrelands
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
