Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Fra «Samtiden»s anegalleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra «Samtiden »s anegalleri
gaa til hjælp for gamle folkeskolelærere; stoffet skulde være
underholdende og belærende, som Nyhedsbladets, kanske
noget mere «folkelig». Etter et par maaneder var imidlertid
hele tonen og tendensen ændret. Da advokat Dunker
trængte et forum for sin kamp mot unionsforslaget, fandt
nemlig Bjørnson at det var borgerpligt at skaffe ham det,
og Norsk Folkeblad blev med ett slag ivrig politisk. Det vandt
stor magt, og blev en av de vigtigste grundlæggere av det
nye venstreparti, men fik mere præg av avis end av tidsskrift,
trods de mange digte og artikler av varig værdi og betydning
fra Bjørnson og Jonas Lie.
Ved denne tid hadde man imidlertid faat erstatning i
virkelige tidsskrifter. Illustreret Nyhedsblad hadde ganske
godt utfyldt tomheten siden Langes tidsskrift, og H. Munks
og P. 0. Schjøtts tidsskrift Fra Udlandet (1861—62) hadde
ikke hat nogen levedygtighet. Men i 1866 begyndte tidsskriftet
Norden, som trods redaktørens J. Liebleins ægyptologiske
specialinteresser blev avvekslende og nnderholdende, og gir
et godt uttryk for sin tid. «Hvad Skriftets Tendens angaar,
kan den i Korthed siges at være denne: ved Historiens Hjælp
at stille Læseren paa Nutidens Standpunkt, hvilket er det
eneste, hvorfra Udvikling og Fremskridt retteligen kan be
dømmes og fremmes.» I Nordens 5 bind kjæmpes del for
skandinavisme og mot amalgamation, der drøftes problemerne
om videnskap og religion, der debatteres fornorskning og
maalsak, der arbeides for at knække den klassiske linjes ene
herredømme i skoleundervisningen, der roses Vinjes Storegut
og Bjørnsons Fiskerjenten, der staar ogsaa Liebleins urime
lige kritik av Brand, som efter Chr. Collins mening har
været et av de eggende og inciterende momenter som virket
med, da Ibsen skrev Peer Gynt. Artikler av mænd som
Bjørnson, Lndv. Kr. Daa, L. L. Daae, L. Dietrichson,
A. Munch, K. Knudsen, Eilert Snndt, o. fl. viser, at
trods Liebleins ord om tendensen var Norden ikke bare et
partitidsskrift, men samlet medarbeidere med vidt skilte me
ninger. Ludvig Kristensen Daa var vel den steileste av dem,
han trivdes aldrig længe i baas med andre, og kort efter at
Norden var gaat ind, startet han paanyt et tidsskrift: Tids?
Tavler (1872—76).
Fuldt saa personlig som hans Norske Tilskner er Tids-
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
