Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Fra «Samtiden»s anegalleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra «Samtiden »s anegalleri.
Nogen ypperlige anmeldelser av Arne Garborg, Arne
Løchens grundlæggende avhandling om Ibsen, og Olaf
Skavlans fortrinlige Wergelandsstudier, er med om at stille
Nyt Tidsskrifts første aargang blandt de ypperste tidsskrift
bind i Norden. Og dog bragte de følgende aar ingen tilbake
gang; enkelte hefter kunde selvfølgelig være svakere, men i
det store og hele bevarte Nyt Tidsskrift sin karakter godt.
Fra Danmark og undertiden fra Sverige ogsaa kom det ypper
lige bidrag. Utenlandske tidsskrifter blev det sjelden tat stof
fra, og nåar det en enkelt gang blev gjort, var det for at føre
rnænd som Henry George og fyrst Krapotkin frem for
den norske læseverden. Ellers var tidsskriftet i utpræget grad
nationalt, og i de berømmelige ottiaarene, som alt har faat
en sognagtig glans over sig, eide ogsaa vort land en saa impo
nerende række digtere og videnskapsmænd at vi i mindre
grad end kanske nogen gang ellers trængte fremmed import
for at holde vort aandsliv i høide med Europa. En liste
over bidragsyderne i Nyt Tidsskrift viser like mange gode
navne som seiv de ypperste revyer i de store kulturlande
kunde ha at by paa.
Det hviler et sterkt literært præg over alle bind av Nyt
Tidsskrift, og det er ikke bare de anerkjendte forfattere som
har faat plads, mange av dåtidens unge begavelser saa sine
første produkter trykt der og fik der sine mest værdifulde
anmeldelser. Sars’s egen virksomhet i tidsskriftet gjorde dog
at politikken stod som det centrale, seiv om ofte literaturen
fik større plads. Og Sars hadde mange politiske medarbeidere
ved sin side, saa at ikke bare aktuel norsk politik, men ogsaa
større principspørsmaal, kvindesak, socialisme etc. ofte blev
debattert. Kampen mot teologerne og for den frie tanke blev
fortsat fra Nyt norsk Tidsskrift, og i Arne Garborg hadde
Sars nu faat en forbundsfælle, som var nyvunden i den reli
giøst-radikale kreds og derfor desto skarpere, som eide hvas
het og vid i sin polemik, og som ved sin klare logik skar
Igjennem motstandernes argumenter, saa at I. C. Heuch og
Fr. Petersen ofte blev hjælpeløst latterlige i kampen mot
ham. Det kunde nok undertiden være noget snævert og en
sidig over Nyt Tidsskrift, som nåar det i en anmeldelse av
Jonas Lies Livsslaven gaar en tone av triumf: endelig er
Jonas Lie blit vor partifælle, før fik vi ikke indtryk av hans
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
