Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigen og dens aarsaker. Goblet d’Alviella: Belgisk synspunkt - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 Samtiden. 1915.
Belgisk synspunkt.
gien var rede til at forsvare sig mot en tysk invasion, svarte:
«Vi er rede til at forsvare os mot Tyskland i Liége, mot
Frankrike i Namur, mot England i Antwerpen.» Det
andet dokument gjælder en anden samtale som fandt sted i
1912 mellem oberst Bridges og general Jungbluth, som nu ind
tok de samme stillinger som Barnardiston og Ducarne hadde
indtat i 1906. Den engelske oberst bemerket at hvis Belgien
hadde været ute av stand til at forsvare sin nøitralitet, saa
hadde England været berettiget til at gripe ind og indskibe
sine egne tropper. Hertil svarte den belgiske generalstabs
chef: «Men De vil ikke kunne foreta nogensomhelst ind
skibning uten vort samtykke.» Man ser hvad de saakaldte
avsløringer reducerer sig til.
Men seiv om vi stiller os paa tyskernes standpunkt, maa
vi spørge : var den strategiske nødvendighet som de har paa
beropt sig, virkelig tilstede? Invasionen var en alvorlig feil,
og hvis nogen har hat fordel av den, saa er det ikke Tysk
land, men Frankrike og Rusland. Intet hindret den tyske
hær fra direkte at trænge ind paa fransk jordbund over den
lothringske grænse, idet den negligerte eller lammet de fæst
ninger som ligger paa passagen. Kjendsgjerningerne har fast
slaat at Frankrike dengang var ute av stand til at hindre de
tyske hære i at utfolde sig paa’ dets territorium og derefter
marsjere mot Paris. Ganske vist: at fare som en skypompe
over det bestukne eller terroriserte Belgien, oversvømme
Frankrike fra nordost, mens Italien angrep det i sydvest, til
intetgjøre den iranske armé i begyndeisen av dens koncen
tration, kaste sig over Paris, derpaa vende sig mot øst for at
komme østerrikerne til hjælp med at knuse Rusland som
endnu var daarlig forberedt til kampen, det var en simpel,
genial og tilsyneladende ufeilbarlig plan. Men strategi er ikke
alt i verden, navnlig ikke kontorstrategi.
Hvis Tyskland hadde været bedre betjent av sit diplo
mati eller endog av sit spionvæsen, vilde det ha faat en anelse
om at belgierne for enhver pris agtet at opfylde sine forplig
telser, at Italien vilde avslaa at slutte sig til dets aggressive
politik, at krænkelsen av den belgiske nøitralitet nødvendigvis
vilde bringe det England paa halsen, og endelig at dets ky
niske fremgangsmaate ikke bare hos motstanderne vilde vække
en brændende og samlende overbevisning om at kjæmpe for
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
