Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Offentlige mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Vogt.
hr. Michelet med vanlig mesterskap foredrog for Trondhjems
studenter.
Alt dette er saa selvfølgelig og tillike saa relativt like
gyldig, at jeg aldeles ikke skulde opholdt mig ved det, hvis
det ikke var av den grund, at de mange gode og smukke
ord om uegennytte, arbeidsomhet, veltalenhet og gode kol
legiale forhold kunde friste nogen ogsaa tingmændene seiv
til at se forbi kjernepunktet: den dypeste aarsak til, at tæn
kende mennesker føler lede, sorg eller harme over dagens
politiske liv og hver efter sin natur gir uttryk herfor, som nu
sidst Nils Kjær og Arne Garborg.
Aarsakerne til den haarde dom over politikerne er ikke
alene at søke deri, at love og beslutninger nu skjærer dypere
ind i og berører borgernes private forhold mere intimt end
før, den personlige mistillid bunder hos tænkende og kyndige
folk hverken i, at det er blit en modesak at tale nedsæt
tende om politikere, eller i, at man mistænker dem for per
sonlig egennytte.
Den bunder i en voksende følelse av, at friheten ofres
for bekjendelserne, at personligheten drukner i partiet. Der
er her en fare, som ikke alene gjælder den enkelte, men
summen av alle de enkelte, folket. Hvis stillingen er den,
som hr. Michelet former det, at «folk suggestioneres og faar
sig sin mening servert fuldt færdig av partiet og ifører sig
den som en naturlig ting, som de trækker paa sig sine strøm
per om morgenen», da er det ogsaa paa tide, at der luftes
ut blandt strømpetrækkerne, hvad enten de permanent holder
det gaaende paa strømpelæsten eller tramper avsted med
støvler utenpaa det uldne og svede partiplag, som er deres
inderste vern.
Luftes ut ja. Men det er ikke let der, hvor folk er vant
til at leve for tilspikrede vinduer. Og det er dobbelt vanske
lig, saalænge man ikke kan paavise direkte sygdomssymp
tomer hos den enkelte eller av epidemisk art, men maa ind
skrænke sig til at rynke paa næsen av den daarlige luft
som jo er et meget relativt begrep blandt menneskene.
Hvor vanskelig det er her at faa faste holdepunkter, nåar
man vil forsøke ikke at være uretvis og ikke at stille eget
land i for daarlig lys, har jeg nylig oplevet en prøve paa.
42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>