Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Aarflot: Verdenskrigen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenskrigen.
i krigen eller ikke. Dissensen resulterte som bekjendt i, at
3 av ministeriets medlemmer gik av paa dette spørsmaal,
deriblandt Lord Morley og John Bums, som begge hos den
engelske almenhet har erhvervet sig ry som i særlig grad
retskafne og hæderlige politikere. Disse to ministre ialfald
var altsaa av den mening, at hverken Englands garanti av
Belgiens nøitralitet eller Englands rolle som «de smaa staters
beskytter» var tvingende krigsaarsak overfor Tyskland. At
ministeriet har klovet sig udelukkende paa dette spørsmaal,
er forøvrig litet rimelig; det er sikkert ikke for dristig at
slutte, at for ministeriets flertal har ogsaa andre motiver
været medvirkende, nåar de allikevel valgte krig.
Mere nedslaaende er det imidlertid at vite, at England
seiv i de allersidste aar paa ingen maate har følt sig saa
bundet hverken av sine traktatmæssige garantier eller av sin
protektorrolle overfor de smaa stater, som man nu anfører
at ha været overfor Belgien. Ved alliancetraktaten mellem
England og Japan av 1902 hadde begge parter forpligtet sig
til gjensidig at respektere Koreas «uavhængighet og integritet».
Dette hindret som bekjendt paa ingen maate Japan fra at
begynde krigen mot Rusland paa koreansk territorium og.
i udrette sin operationsbasis der, hvor forøvrig ogsaa i de første
2 å 3 maaneder de hovedsagelige krigsoperationer fandt sted,
ganske som iaar tilfældet var med Tyskland og Belgien.
Nogen protest fra Englands side i den anledning fremkom
ikke, langt mindre blev der selvfølgelig tale om væbnet
indskriden til forsvar for bemeldte lands «uavhængighet og
integritet». Tvertimot, da traktaten i 1905 blev revidert, for
svandt i al stilhet denne klausul av traktatens tekst og i
1910 blev Korea helt og bolden «inkorporert» slukt av
Japan. Det turde saaledes være særdeles fristende for vore
statsretslærde at søke utredet spørsmaalet om, hvad der for
en smaastat speeielt for os er mest betryggende: garan
tert integritet eller garantert nøitralitet. Opfatningen hos
de «höga vederbörande» synes unegtelig at være temmelig
vaklende.
Det kan forøvrig i denne forbindelse være ganske inter
essant at mindes en liten episode fra dagene umiddelbart før
Japankrigens utbrud. Den 15de januar 1904 blev der i Tokio
av japanske officerer git en fest for de britiske og amerikanske
85
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
