Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Aarflot: Verdenskrigen - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vcrdenskrigca.
sagelig industridrivende stat tvinges derimot til det. Næsten
like stor betydning har det i denne henseende, om vedkom
mende stat ogsaa i stor utstrækning driver mellemhandel,
varebytte med andre nationers produkter eller raavarer. Det
er derfor ikke blot yderst interessant, men ogsaa overmaade
illustrerende for forholdet, at størsteparten av det britiske
kolonirike og übetinget den folkerikeste og økonomisk
mest indbringende del derav ikke er skapt ad erobringsvei
som rikskolonier, men direkte av private handelskompanier, til
en viss grad utrustet med offentlig mandat eller autoritet
(«chartered companies» utstyrt med et «Royal charter»). Ikke
mindre interessant er det at mindes, at Cecil Rhodes i vore
dage søkte at gjenoplive denne form for kolonierhvervelse
(Chartered Company of South Africa). Det er imidlertid ogsaa
unegtelig, at britisk kolonipolitik ingenlunde hverken fra først
av eller endog saa sent som ned til ca. 1860 var bygget paa
en bevisst forstaaelse av, hvad man i vore dage kalder im
perialisme. Men England fik en haard, men i sit resultat
overordentlig heldbringende lærepenge og rettesnor for sin
fremtidige kolonipolitik, da de Nordamerikanske Fristater rev
sig løs fra Englands overherredømme for ca. 150 aar siden.
Indtil da var Englands kolonipolitik ikke synderlig artsfor
skjellig, men vel adskillig mere human og forstandig end
dets forgjængeres blandt kolonimagterne Spanien, Portugal,
Frankrike og Holland. Den nordamerikanske frihetskamp
gav England et stort forsprang for alle andre kolonimagter
i forstaaelse av, hvorledes kolonier seiv efter den tids be
greper om koloniers retsstandpunkt skulde behandles for
at gi bedst mulig utbytte saavel for koloniernes egen befolk
ning som for deres moderland. Og det skal sies til Englands
uvisnelige hæder, at det har draget nytte av dette forsprang
saaledes, at «Imperium Britannicum» iclag slaar som et av
historiens stolteste produkter av menneskelig arbeidsevne,
intelligens og høi humanitet overfor laverestaaende folkeslag.
England har ret til at uttale det stolte og skjønne ord, at
det hittil fremfor nogen anden av Europas nationer har baaret
«the white mans burden» ute i det fremmede.
Men saa melder ogsaa det spørsmaal sig, som uund
gaaelig maa besvares, hvis man skal kunne bedømme situa
tionen idag med fuldt og retmæssig hensyn til begge sider:
91
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
