Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Aarflot: Verdenskrigen - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vcrdenskrigen.
Jo, kun den, at de paa underofficersskolen har lært lydighet,
pligtfølelse, metodisk benyttelse av arbeidstiden, i det hele tat
de egenskaper, som betinger en god og retskaffen, pligtop
fyldende arbeidsmand. Det kan nok hænde, at en del mere
«tysk militarisme» vilde være særdeles heldig baade for Eng
land og for os.
Hvis man med «den tyske militarisme» kun tænker paa
den vældige krigsmaskine, som kaldes den tyske hær, saa
staar det heller ikke til at negte, at denne er en frugt av
den haarde nødvendighet. Tyskland har saagodtsom udeluk
kende landgrænser; paa dets sjøgrænser mot Østersjøen og
Nordsjøen er dets nærmeste naboer saa smaa, at nogen fare
fra disse ikke kan sies at være tilstede. Og dog kunde Sverige
under trediveaarskrigen bemægtige sig ikke langt fra hele
Tysklands nuværende Østersjøkyst, fordi riket da var splittet
i smaastater, og der følgelig ingen «tysk militarisme» eksi
sterte. Mot øst og vest har derimot Tyskland mægtige land
faste naboer, som i aarhundreder har været og fremdeles er
mægtige militærstater, og hvis «militarisme» derfor ikke er
skapt som mottræk mot den tyske; det omvendte er snarere
den historiske sandhet. Under Napoleonskrigene fik saaledes
de tyske stater og specielt Preussen dyrt betale for, at de
hadde latt sine arméer forfalde. Det kan ikke lægges
dem tillast, at de endnu ikke har glemt de lærepenger, som
de da maatte betale. Og det maa vel huskes, at et forsvars
vaaben, som kun kan brukes til forsvar, intet vaaben er;
en panserklædt mand uten angrepsvaaben er vergeløs overfor
en mand, som ikke eier et panser, men som eier et sverd.
Og det maa videre huskes, at nåar der tales om «militarisme»,
saa kan vel dette forøvrig misbrukte og litet uttryk
neppe brukes bare om «krigsmagten til lands» det maa og
saa omfatte «krigsmagten til vands». Her har Englands krigs
llaate i over 100 aar indtat en endnu langt mere dominerende
stilling end den tyske armé nogensinde har gjort paa land
krigens omraade. I lange tider var det Englands program
at holde en flaate, der alene var mindst jevnsterk med de
to største av alle andre nationers flaater. Var denne «mili
tarisme» saa meget mere berettiget end det tyske folks krav
til sin armé? Eller kan det for alvor hævdes, at paa havene
95
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
