Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Aarflot: Verdenskrigen - VII - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIII.
I. Aarflot.
skal der i evighet kun være en stormagt, nemlig England,
mens der til lands er mindst 6 eller 7, som maa gaa ind
under denne kategori 1?
Det tør efter det anførte ansees bevist, at like uundgaae
lig, som det imperialistiske system viste sig at være for Eng
land, like imndgaaelig har det vist sig for Tyskland. I
begge lande har de respektive ländes statsmænd stridt imot
i det længste. I England stred det liberale parti, specielt
Gladstone, imot. Men omstændigheterne er sterkere end
menneskene, saaledes at i 1899 stod de liberale statsmænd,
den nuværende førsteminister Mr. Asquith og utenriksminister
Sir Edward Grey, side om side med Lord Salisbury og Mr.
Chamberlain i den opfatning, at krigen med boerne var en
imperialistisk nødvendighet. I Tyskland stred ogsaa de kon
servative statsmænd, særlig Bismarck, imot, men det nyttet
like litet der. Og de samme engelske statsmænd er det, som
har lagt grundlaget tilrette for den imperialistiske krig, som
England idag fører. Ti at dette er dens karakter for Eng
lands vedkommende, maa ingen være blind for. For Rus
lands vedkommende er det imperialistiske motiv selvfølgelig
ogsaa medvirkende, uagtet den russiske imperialisme ligger i
et langt lavere plan og heller ikke paa langt nær har den
samme almenmenneskelige berettigelse som Englands og Tysk
lands. Men endnu i langt høiere grad er det for Ruslands
vedkommende en panslavistisk krig, rettet mot germanismen.
For Frankrikes vedkommende er krigen ikke en revanche
krig; revanchetanken har stadig tapt terræng i Frankrike i
de senere aar, om den end efter krigens utbrud er blusset
op igjen. Men den er den bitre følge av Felix Faures alli
ancetraktat med Rusland av 1897, den traktat, som allerede
6 aar tidligere var foreløbig avsluttet, og som dengang val
den eneste opnaaelige, om end meget kostbare støtte for Frank
rikes vaklende stormagtsstilling i Europa. At Frankrike ikke
kan glemme, at det har været en stormagt, er rimelig; likesaa
rimelig er det, at det søker at opretholde denne stilling i det
længste. Men det tør være indlysende, at saalænge folket opret
holder sit nationale selvmordssystem, hvorved folketallet holdes
96
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
