Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Forgrundsskikkelser inden det europæiske diplomati. I. Grev Berchtold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forgrundsskikkelser inden det europæiske diplomati.
hvorfor da sætte hele dette tungvinte europæiske apparat
igang?
Uttalelsen er logisk og borgerlig. Men den stikker ikke
dypt, og historisk set er den ikke engang retfærdig.
Grev Berchtolds «Anregung» i Balkanspørsmaalet, som
det officielt blev kaldt, betegner nemlig hvad de færreste
dengang var opmerksom paa en ny linje i den østerriksk
ungarske utenrikspolitik. Ved at appellere til Europa brøt grev
Berchtold med det system, som var indviet av grev Aehrenthal,
og som nærmest synes at ha tat sigte paa at utfordre magterne.
Berchtold derimot ansaa det magtpaaliggende, at der raadet et
godt forhold, ikke bare inden trippelalliancen, men ogsaa i
denne magtgrupperings forhold til trippelententen. Derfor øn
sket han begge grupper med i arbeidet for at bevare freden paa
Balkanhalvøen, og i delegationernes møte 27de september val
det en personlig tilfredsstillelse for ham at kunne forsikre, «at
begge grupper hadde samme gode hensigt».
Men fjorten dage senere slog Balkanforbundet spillet
overende for ham. Den første Balkankrig brøt ut, og i løpet
av en halvanden maaneds tid styrtet det tyrkiske rike sammen
paa en maate som ingen hadde tænkt sig muligheten av.
Berchtold blev revet med av begivenheterne til ny handling.
Hittil hadde hans optræden indskrænket sig til at gjøre mag
terne opmerksomme paa, hvad Pester Lloyd i en artikel i de
dage kaldte «den store vanskelighet ved at løse det ottoman
ske spørsmaal og den alvorlige fare ved ikke at løse det».
Nu hadde begivenheterne vist at han hadde ret, og for at
bøte paa ulykken optraadte han i ellevte time som Tyrkiets
redningsmand. Resultatet var Londonkonferencen i 1912,
hvis program for Østerrikes vedkommende kan sammenfattes
ide to hovedpunkter: Serbiens fortrængning fra Adriater
havet og grundlæggelsen av det uavhængige Albanien under
en egen fyrste.
Dette program satte han igjennem i første halvpart av
1913 i samarbeide med Italien og med tilslutning av de øv
rige magter, og han har med fuld ret altid skrevet denne
seier paa sin personlige konto. Men saa har han ogsaa
skylden for at ha ødelagt sit verk ved at sætte gjennem val
get av prinsen av Wied til fyrste av Albanien. Dette valg
vil altid staa som et ganske merkelig vidnesbyrd om mangel
107
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
