Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rudyard Kipling: Fire digte. Oversat av C. J. Hambro - Gamle mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forsigtig vover et slag.
og vennerne græter i skjegget,
naar vi spør om vor styrke er svundet
av vore nærmeste blir vi skydd
har ikke holdt ut til enden.
Fire digte.
Naar soløiet straaler, formørkes vort syn,
og vi kryper tilkøis i mag.
Naar dagen er over, da rusler vi frem
og kvidrer: «Se nu er det dag.»
Vi venter til kampen er over, før vi
Om langhalm fra døde debatter,
som støvet barmhjertig har giemt,
kredser vor tanke og mauler vor mund
med hæse gammelmands-kremt
som gribbe over en okseskrot
en hær paa marsj har gleint.
Vi maner frem julebuk-gjenfærd
av seire vi engang har vundet.
Vi griser paletterne til med grums
av farver vi engang har fundet,
Ungdommens lampe er helt brændt ut;
men vi lever paa lugten fra kanden.
Vi mimrer med tandløse kjæver og folder
hænderne fromt i hinanden
og er saare tilfreds med hvad vi saa gjør.
Det er det som er selveste fanden.
Det er vor lod om vi lever saa langt ’
og lytter til røster som lover os -
og en skjendsel for himmelen over os.
Derfor træ fra, gi op og stans.
Naar stunden kommer, da kjend den.
Hvo ikke kan hænge sin sæle av
111
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
